Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 7

Oversigt over det
færøske bispesædes historie
11
Kirstin Eliasen
Úrtak
Greinin roynir í stuttum at lýsa bispasæti Føroya í mið-
øld sum stovnur; nær tað var sett á stovn, nær tað var av-
tikið og hvat varðveittu keldumar annars greiða okkum
frá. Samanumtikið hvussu lítið vit í veruleikanum vita
um hetta meira enn fýra hunđrað ára langa skeið.
Summary
The article is conceming the Faroese medieval bishopric
as an institution. When it was established, when it was
closed down and what the surviving sources can tell us
about it. After all how little our knowledge is about this
period of more than four hundred years.
Indledningsvis skal det slás fast, at der
vides meget lidt om bispesædets historie.1
Arkæologiske undersøgelser har vist, at
der muligvis har været bebyggelse i Kirkju-
bøur siden vikingetiden, jfr. nedenfor. Byg-
den ligger sydvestvendt og er sáledes vel-
egnet til komdyrkning, der spillede en væ-
sentlig rolle i vikingetidens og middel-
alderens færøske økonomi. Endvidere er
der stor tilgang af drivtømmer i en bugt ved
bygden, hvilket var meget vigtigt i et land,
hvor man opretholdt de norske indflytteres
byggeskik med at bygge tømmerhuse, pá
trods af fuldstændig mangel pá skove og
derved bygningstømmer. Sagn fra omrádet
beretter, at Kirkjubøhólmur - holmen - tid-
ligere var landfast, men at hele omrádet
mellem denne og den nuværende strandlin-
je skulle være skyllet væk i et uvejr. Dette
er dog næppe sket ad en omgang, men der
synes ikke at være tvivl om, at det bebyg-
gede og dyrkningmulige omráde engang
har været væsentligt større end det er i dag.
Dels er der tydelige vidnesbyrd om dette i
rester af bygninger, der nu delvis er bort-
skyllede af havet, dels er der foretaget kar-
tografiske undersøgelser, der underbygger
denne antagelse.2 Der har sáledes været
særdeles gunstige betingelser for en større
gárd.
De undersøgelser, der er foretaget i
Kirkjubøur, er desværre ikke publicerede i
deres helhed. Sverri Dahl, der har forestáet
de fleste af disse undersøgelser, har berørt
dem og deres resultater overfladisk i nogle
af sine oversigter. Sáledes nævner han bl.a.
en ældre øst-vest orienteret tømmerbyg-
ning med svære stolper, henved 0,5 m. i
diameter, samt tømmergulv, der var gen-
nemskáret af bispegárdens vestfløjs syd-
forlængelse.3 Ame Thorsteinsson beskriver
i en artikel denne bygning, som han kal-
der tidlig middelalderlig, lidt nærmere:
»Ca. 5 m bred og ca. 12 m lang. Velbe-
varede rester afjordgravede staver samtfo-
dremme med not fandtes i hovedkonstruk-
Fróðskaparrit 43. bók. 1995: 11-21