Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 23

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, IKIRKJUBØ
27
Fig. 3. Længdesnit af langhuset set mod syd, 1:150.
Curt von Jessen del. 1954-55. Antikvarisk-Topografisk
Arkiv, Nationalmuseet.
nordvesthjømet, omtales i forbindelse med
beskrivelsen af det indre. I vest har lang-
huset været forbundet med támet ved en
høj, slank arkadeábning.
Portalerne er udadtil spidsbuede og har i
sideme en fals, hvori der er nu næsten bort-
forvitrede søjler, i den østre portal en, i den
vestre tre i hver side. Ogsá de tilhørende
baser og kapitæler er stærkt forvitrede; i øst
synes kapitæleme at have været prydet med
bladværk. Stikkene er rigt profilerede med
vekslende mndstave og hulkele, og den
ydre kontur er yderligere fremhævet af en
fremspringende, vandnæselignende liste. I
dennes top ses i vest den udkragede over-
krop af en menneskeskikkelse, hvor sável
ansigt som højre arm er gáet tabt.
Den østre portals indre er kun ganske lidt
smiget i vest, retvinklet i øst og overdækket
af et fladt, let tilspidset stik, der er prydet af
to koncentriske, fremspringende stave. De
indre hjømer, der er opmurede af kvader-
lignende blokke, er affasede. Dørhullet
overdækkes, i fortsættelse af stikket, af et
tøndehvælv, opmuret af relativt tynde
blokke. Umiddelbart inden for anslaget ses
i østsiden en 1,1 m dyb rende til en stænge-
bom. Dørfløjen har været ophængt i vestsi-
den.12 Den nuværende bund er beliggende i
kote -1,9, dvs. omtrent i højde med lang-
husets »gulv«niveau det págældende sted
og ca. 0,5 m over udvendigt jordsmon.
Den vestre portals indre vanger er kun
ganske lidt smigede, den østre lidt mere end
den vestre. Dørhullet har overdækning i
form af et seksdelt grathvælv, der indadtil