Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 49

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
53
disse forbindelser gælder, at de fortrinsvis
g&r pá detaljer, mens der kun sjældent ses
forsøg pá at overføre større arkitektoniske
kompositioner - her tænkes specielt pá
Trondheims vestfront. Et forsøg pá en gen-
nemgang af de større engelske bygning-
værker giver samme resultat, nemlig at vel
genfmdes de fleste af de norske - og fær-
øske - detaljer i disse bygninger, men má-
den, hvorpá disse er sammensat, er »norsk«
- ogsá pá Færøeme.68
I ovenstáende gennemgang af norske, især
vestnorske, monumenter er pávist adskil-
lige detaljer, der kan have virket som for-
billeder for de tilsvarende i »Múrarin«. Det
er derfor stadig det rimeligste at betragte
arkitekturen i Bergen sávelsom det bergen-
siske kleresi som den egentlige inspirator
for det færøske domkirkebyggeri.
Problememe med den bergensiske arki-
tektur er dens dárlige bevaringstilstand,
idet adskillige af monumenteme er ned-
revne, og de fá tilbageblevne ofte er stærkt
ombyggede.
Det kan derfor være et tilfælde, at adskil-
lige arkitektoniske ligheder peger i retning
af østpartiet af Olavskirken i Vágsbotn. De
fælles træk for de to bygninger er den let
»asketiske« facadebehandling - den mang-
lende fagdelig med stræbepiller. Ogsá med
hensyn til vindueme udviser Olavskirkens
østparti flest lighedspunkter med »Múrar-
in«, báde hvad angár profilering og stav-
værksinddeling. Disse vinduer má i virke-
ligheden ses som en let forenklet udgave af
det »gængse« stavværksvindue, som er pá-
traffet i hovedparten af de ovenfor nævnte
bygninger. Hvælvene má, sávidt det i dag
er muligt at afgøre, have været nært be-
slægtede; ikke mindst hvad angár dispone-
ringen med hvælvpiller i øst og konsoller i
vest. I denne sammenhæng er det meget
lærerigt at iagttage de spor, de nu nedrevne
hvælv i Olavskirken har efterladt sig i ko-
rets nordmur (fig. 12) og sammenligne dem
med de tilsvarende spor i »Múrarin« (fig. 3
og 5). I Olavskirken, hvor hvælvene bevis-
ligt har været opført, fremtræder de murede
hvælvvederlag med ganske den samme rá
kontur, som tilfældet er i Kirkjubøur.
Ogsá hvad angár byggeteknikken, frem-
viser »Múrarin« stor lighed med samtidens
bergensiske byggeri - murværk af kløvede
marksten, hvor fugeme er spækket med
tynde, vandretliggende stenkiler. Denne
teknik vinder indpas efter branden i 1248,
hovedsagelig kun med kiler i lejefugeme.
Senere i árhundredet anvendes ofte større
sten, der opmures uden gennemgáende
skiftegang og med kiler i stort set alle
fuger; det er denne murværkstype, der gen-
findes i »Múrarin«.
Den nordlige tilbygning til »Múrarin«
kan være inspireret af kortámenes under-
etager i Stavanger, men den kan med sam-
me ret opfattes som en modificeret udgave
af det skradhus, der kendes báde fra Olavs-
kirken i Bergen og domkirken i Trondheim.
Et tilsvarende »modificeret« skradhus fin-
des ved Nonneseters klosterkirke.
Fremhævet ovenfor er nogle ligheder
mellem klosterkirkens kor i Utstein og
»Múrarin«. Dette behøver ikke nødvendig-
vis at betyde en afsmitning fra Utstein til
Færøeme, men skyldes snarere en fælles
inspirationskilde - i Bergen?
Med hensyn til den engelske inspiration,