Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 48

52
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
udgjort skibet i et anlæg med et smallere
kor; denne del kan være pábegyndt allerede
før klosterets oprettelse. Inden afslutningen
af dette afsnit, øgedes bredden af skibet
mod nord. Senere er, øst for det ældre kor,
tilføjet et nyt af samme bredde som det ud-
videde skib. Samtidig er formentlig det
oprindelige kors mure øgede i bredden og
danner nu underdelen i et tám, der rejser
sig, pá usædvanlig vis, midt i langhus-
bygningen.
Det nye langhuskor er den bygningsdel,
der indeholder flest ligheder med »Múrur-
in«. Opførelsestidspunktet er foresláet til at
ligge omkring 1300,61 dog kunne anven-
delsen af pladestavværk i vindueme samt
affasning i stedet for rigere profilering pá
hvælvribberne máske antyde en lidt tid-
ligere datering.62 Begge bygninger mangler
markering af fagdeling i det ydre med støt-
tepiller, og i det indre bæres hvælvene i ko-
ret i Utstein af konsoller, ligesom det var
planlagt i vestre del af »Múrurin«.
Magnuskatedralen i Kirkwall pá Orkney
øeme blev ogsá ombygget og udvidet i den
senere del af 1200-árene og op imod 1300.
Disse ombygninger viser helt klart en til-
knytning til den samtidige engelske arki-
tektur og má formodes at være direkte in-
flueret derfra.63 Kirken er uden forbindelse
til tidens norske byggeri og har, bl.a. som
følge heraf, heller ikke inspireret ved op-
førelsen af domkirken i Kirkjubøur.
Som det er tilfældet i det øvrige Norden,
blev der ikke bygget mange rent gotiske
kirker i Norge. Behovet for kirkebyggeri af
sten var stort set dækket; gotikken kommer
derfor - udover nogle fá nybyggerier - især
til udtryk i korudvidelser, vinduesændrin-
ger og hvælvslagninger.
I det vestnorske omráde, er der - foruden
de ovenfor nævnte - stort set ikke højgotisk
kirkebyggeri. De relativt fá romanske
sognekirker af sten, fik lov til at stá uforan-
drede.
De andre landsdele har fá eksempler pá
báde nybyggeri og ombygninger fra denne
periode, men den overvejende del har
meget udviskede gotiske træk - gotik pá
»bygdenivá«64
Som et eksempel pá arkitektonisk af-
smitning, kan nævnes præmonstratenser-
nes klosterkirke i Dragsmark, Bohuslen,
der uden tvivl har en stilistisk tilknytning til
koret i Stavanger.65 De kendte detaljer fra
Dragsmark er stort set identiske med tilsva-
rende fra Stavanger, og dette betyder for-
mentlig, at det er hándværkere herfra, der
har forestáet byggeriet i Bohuslen. Nár det
samme ikke gælder forholdet mellem byg-
ningsdetaljeme i Stavanger og Kirkjubøur,
er der alene af denne gmnd ársag til at af-
vise en tidligere formodning om et hánd-
værkerfællesskab mellem de to bygninger.
Engelsk inspiration ? For flere af de større
norske gotiske byggerier, har man forsøgt
at finde engelske samtidige »forlæg«, da
byggerieme har helhedspræg af gotikken i
England. Dette gælder naturligvis især
domkirkeme i Trondheim og Stavanger,
hvor der for førstnævnte er pávist slægtska-
ber til domkirkeme i Canterbury, Lincoln,
Lichtfield, Wells, Salisbury samt Westmin-
ster Abbey.66 For Stavanger domkirke har
Gerhard Fischer pávist et vist slægtskab
med detaljer i domkirken i Glasgow.67 For