Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 9

OVERSIGT OVER DET FÆRØSKE BISPESÆDES HISTORIE
13
denne polemik har bl.a. Wolfgang Laur, Bo
Sjolin og Tore Nyberg bidraget.11 Det har
her været foresláet, at Farriensis eller
Farensi kunne være en latinsk form for
Færøeme. Da vi ikke pá anden vis kender
noget til et bispesæde pá Færøeme pá dette
tidspunkt, má spørgsmálet stadig siges at
stá ábent.
I de tidlige pavebreve vedrørende ærke-
bispedømmet Hamburgs overhøjhed over
bispeme i de nordiske lande12 nævnes
Færøemes biskop ikke sammen med grøn-
lændemes, islændingenes o.a. Spørgsmálet
er, hvad der skal lægges i dette, da Færøer-
nes bispedømme heller ikke nævnes blandt
de bispedømmer, der af Anastasius 4. un-
derlægges det nyoprettede ærkebispesæde i
Trondheim i 1154.13 Af udgiverens kom-
mentarer til dette fremgár, at i en fomyelse
af disse privilegier, af Innocentius 3. i
1206,14 er der »efter Orchades Insulas ind-
sat Fareie. Tidligere udgivere af Anasta-
sius’ privilegium har i tilknytning hertil i
almindelighed suppleret teksten med dette
ord. Det urigtige herifremgár afLiber cen-
suum afl 192. Ogsá her mangler Færøerne
som bispedømme under Trondheim. De er
formodentlig indbefattet i Islændingernes
øer«.15
Den ældste kendte skriftlige kilde, der
med sikkerhed nævner et bispedømme pá
Færøeme, »episcopatus ... Farrie«, er en
pavebulle fra 27. maj 1133.16 Denne er ud-
stedt i forbindelse med et af Hamburgkir-
kens talrige forsøg pá at genvinde overher-
redømmet over den nordiske kirke. I 1130,
efter pave Honorius’s død, var to paver ble-
vet valgt: Anaclet 2. og Innocens 2. Den
tyske kejser Lothar 2. støttede Innocens og
i løbet af 1130 blev han anerkendt af de
fleste fyrster som pave.17 Ved hjælp af for-
falskede dokumenter og kejserens støtte
lykkedes det ærkebiskoppen af Hamburg,
Adalbero (han havde i 1130 støttet Anaclet
mod Innocens), i en kort periode at genvin-
de overherredømmet over den nordiske
kirke.18 Dette skete med pavebullen fra
1133, og blandt de bispedømmer, der her
bliver nævnt, er det færøske.19 Det er dog
uvist, hvor stor betydning denne bulle fik,
da den næppe náede længere end til Ham-
burg. Det er temmelig sikkert, at i hvert fald
en af de andre samtidigt udstedte buller,
aldrig náede Norden.201 1137 eller -38 blev
det nordiske ærkebispedømme officielt
genindført.21 Den nævnte bulle fortæller os,
at bispedømmet pá Færøeme má være op-
rettet senest 1133.22
Ved at sammenholde oplysningeme i de
skriftlige kilder vedrørende bispesæderne i
det 1154 oprettede Nidaros ærkebispedøm-
me (Oslo, Hamar, Bergen og Stavanger i
Norge, Skálholt og Hólar i Island, Garðar
pá Grønland, Kirkwall for Shetland og
Orkney, Peel for Hebrideme og Man samt
Kirkjubøur pá Færøeme), vil man for
Færøemes vedkommende finde en stort set
sammenhængende række af bisper fra dette
tidlige tidspunkt og helt til senmiddelalde-
ren.
Bispelister
De vigtigste kilder til bisperækken, de sá-
kaldte bispelister, er følgende:
A: Kungl. Bibl., Stockholm, cod. 5 fol., p.
58b 59b.
B: Cod. AM 415 qv, p. 1 lb.