Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 47

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
51
byggeriet p& Færøeme, der er meget enkle-
re; hvorvidt den er blevet efterlignet i plan
og opbygning er uvist, da Apostelkirken,
som nævnt, er helt forsvundet.
Olavskirken i Vágsbotn, Bergens nu-
værende domkirke, der i løbet af Hákon
Hákonssons regeringstid (1217-63) var
blevet overladt til franciskaneme, blev om-
bygget og udvidet, formentlig efter en
brand i 1270.55 En donation fra kong Mag-
nus Lagabøter i 1277 har formentlig virket
tilskyndende pá byggeriet, der blev genind-
viet 1301. Kirken blev forlænget mod vest
og fik i øst et meget langt polygonalt afslut-
tet kor. Spor i murværket antyder, at koret
blev væsentligt længere end oprindeligt
planlagt, muligvis for&rsaget af fømævnte
kongelige gave.
Kirken er flere gange stærkt ombygget i
tiden efter reformationen, og der er derfor
kun fá oprindelige detaljer tilbage. Bedst
bevaret er vestforlængelsen, hvis vinduer
har lighedspunkter med vindueme fra
Apostelkirken. Enklere i udformningen er
vindueme i korforlængelsen,56 og der er her
flere lighedspunkter med »Múrurins« vin-
duer. Vinduemes smige er glatte báde ud-
vendigt og indvendigt. I Olavskirken ses in-
dvendigt spinkle søjlestave, der i korpoly-
gonens tre vinduer er anbragt nær hjørnet,
mens de i korets sydvindue er anbragt pá
selve hjømet. Omtrent tilsvarende smá-
søjler genfindes i Kirkjubøur i det store øst-
vindue og de tre østligste vinduer i syd-
muren. I begge kirker mangler sprossevær-
ket kapitæler i vederlagshøjde. Nár buesla-
gene i Olavskirken mangler profilled,
svarende til ovennævnte sm&søjler, skyldes
dette muligvis en ombygning - efter en
brand i 1463? Ogsá i disponeringen af
hvælvsystemet er der lighedspunkter, idet
Olavskirkens to østligste hvælv var báret af
hvælvpiller, mens de resterende fire fag
hvilede pá konsoller. Som det er tilfældet
med »Múrurin«, mangler ogsá Olavskirken
udvendige stræbepiller, der ellers er et af
gotikkens kendetegn - de to piller pá kor-
polygonens sydøsthjømer er sekundære.
I tilknytning til kirkens nordside ligger et
»skrudhus«, der - i væsentlig mindre mále-
stok - afspejler korets udformning. Byg-
ningens placering kan have influeret p&
sakristiets anbringelse i Kirkjubøur.
Nonneseter klosterkirke i Bergen blev
opført i 1100-árene; i anden halvdel af
1200-árene, formentlig efter en testamen-
tarisk gave fra kong Magnus Lagabøter i
1280, forlængedes kirken betydeligt mod
øst og fik en bygning i tilknytning til korets
sydside.57 Det eneste, der nu er bevaret, er
den romanske t&mfod og kortilbygningen.
De fundne arkitekturfragmenter, fortrinsvis
fra stavværksvinduer, synes at knytte byg-
ningen til Apostelkirken.58
Utstein kloster, beliggende pá en ø nord-
vest for Stavanger, er formentlig grundlagt
i midten af 1260-eme. Mindre dele af byg-
ningeme kan være overtaget fra en tidligere
kongsgárd, men hovedparten má antages,at
være opført af augustineme i tiden frem til
omkring 1300.59 Kongsgárden menes
skænket til augustineme af kong Magnus
Lagabøter, der da allerede havde byggear-
bejder i gang. Disse synes udført af hánd-
værkere med tilknytning til Bergen og dette
gælder ogsá de senere byggerier.60
Vigtigst i denne sammenhæng er kloste-
rets kirke. Ældst er dens vestre del, der har