Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 12

16
OVERSIGT OVER DET FÆRØSKE BISPESÆDES HISTORIE
Denne Vilhelm er muligvis samme mand, som er
kendt i nogle engelske kilder som Vilhelm North-
brugge eller Norbourgh.76
Vigbaldur [ffrater Wyghboldus eiusdem ordinis et teu-
tonicus Quorum animabus propicietur deus Amen],
kendes fra O. Udnævnt til biskop af pave Bonifacius
IX den 23. januar 1391,77 Viet før 3. marts 1391, da
han i et brev vedrørende sin og forgængerens af-
gifter bliver kalđt »Pater dominus Wicboldus epi-
scopus Pharensis«.7S Den 10. august 1394 er han til
stede ved en herredag i Helsingborg, indkaldt af
dronning Margrethe.79
Halgæir omtales som biskop over Færøeme (Halgæir i
Færøyium) som medunderskriver pá en »rettarbot«
for Norge, udstedt i Oslo af dronning Margrethe
Valdemarsdatter med rigsrádets samtykke 29. marts
1392.80 Pá dette tidspunkt burde Vigbaldur være bi-
skop over Færøeme, jfr. ovenstáende.
Johannes [est Johannes Teutonicus hujus libelli scrip-
tor] kendt fra bispelisten i O. Uđnævntes til biskop
af pave Gregorius XII den 9. december 1406.81 Det
var denne Johannes, der 2. maj 1420 skrev et - i
Henrik Kalteisens kopibog gengivet - brev, der om-
taler en fundet blyplade i biskop Erlends grav samt
opførelsen af en Brendanus kirke og et Erlandus
kapel.82 Det er uvist, hvomár han døde. I efterfølge-
rens - Severinus’ udnævnelsesbrev fra 1431 , jfr.
note 83, var en biskop Johannes, der nævnes »frater
Joannis ordinis predicatorum«, død. Johannes
Teutonicus kaldte sig ikke selv frater, sá det er kun
en formodning, at der er tale om samme mand.
Servin [ffrater Severinus ordinis minorum], kendt fra O.
Viet 1414 som »episcopus Tranquilliensis« i Kon-
stanz af pave Johannes XXIII.8311416, og tillige en
enkelt gang i 1419, fungerede han som »viebiskop«
for Odensebiskoppen Jens Ovesen.84
Han kendes som medudsteder af en række aflads-
breve; f.eks. var han 4. december 1422 i Eidsberg
som »episcopus Tranquilliensis ... episcopi Aslo-
ensis vicarius«f5 18. juni 1429 i Nykøbing (Fal-
ster).86 4. maj 1431 blev »Severinus Episcopus
Tranquiliensis«, af pave Eugenius IV forflyttet til
Færøeme, der var blevet ledig efter den afdøde
»fratris Joannis ordinis predicatorum«, jfr. oven-
for.87 Han nævnes som Færøemes biskop 1432.88 1
juli 1434 var han til stede ved en herredag i Vording-
borg som medunderskriver pá en række dokumenter
sammen med andre nordiske biskopper og skrev sig
her »Severinus Farensis«P
Den 7. januar 1441 indviede biskop Søren af
Færøeme et alter til St. Olaf i Undløse kirke.90 Det
er et spørgsmál, om han overhovedet kom til Færø-
eme.91
Johannes [ffrater Johannes ordinis predicatorum] ifølge
O. Den 31. januar 1435 blev Johannes Scheffchin af
pave Eugenius IV »electi Pharensi« efter »Johanne
Episcopo Pharensi«.92 Hvem denne Johannes er,
vides ikke. Senere samme ár, den 14. december, er
en optegnelse om, at »pater dominus Johannes epis-
corum Pharensis« har lovet at betale nogle afgif-
ter.931 et brev af 18. januar 1447 tillod pave Euge-
nius IV »Johannis episcopi Farensis ordinis fratrum
minorum«, som var fordrevet fra sit sæde af en »ini-
quitatis filium Goeswinum«, at modtage et kirkeligt
beneficium, om det kanonisk overdroges ham, indtil
han kunne komme i besiddelse af sin kirke.94 En
Godswin var pá dette tidspunkt biskop i Skálholt pá
Island.95 Hvad der var foregáet og hvorfor, vides
ikke, men jfr. nedenfor var Hemmingur allerede bi-
skop pá Færøeme i 1442.
Hemmingur [ffrater Hemmingus ordinis sancti saluato-
ris], d.v.s. birgittiner, var bispeviet før 7. juni
1442.96 15. august 1443 underskrev han et brev i
Tórshavn.97 1. august 1450 underskrev han i Nida-
ros sammen med 24 norske rigsráder et bevidnings-
brev om Kristian I’s lovlige valg til konge af Norge,
og dermed deres afvisning af Karl Knutson som
norsk konge.98 7. august 1450 afsagde han sammen
med andre biskopper voldgiftskendelse mellem
kong Kristian og kapitlet i Nidaros, ifølge hvilken en
udvalgt ærkebiskop skulle have kongens samtykke
før valgets stadfæstelse af paven, hvorfor kannik
Olaf Trondssøns valg ikke var lovligt og kanonisk.99
2. november 1451 vaf han medunderskriver af et
brev i Innvik i Norge.100
Jens (Johannes). I et brev af 1. juni 1453 i Trondhjem
nævnes »biscop Jens ajfFerøy« blandt andre, der -
pá opfordring - bevidnede, at de ansá kong Kristian
I’s valg for gyldigt, mens kong Karl af Sverige, der
havde tiltvunget sig kroning i Trondhjem, ikke kun-
ne være konge med rette;101 tillige er han nævnt i et
brev af 6. juli 1455 som »Iohannes farensis«.102
Hilarius er nævnt omkring 1486 i et brev fra pave Inno-
centius VIII, hvor denne gav tilladelse til »pro Al-
varo Farensi episcopo« at bytte gejstlige privile-
gier.103 Iet brev af 3. april 1520frapaveLeoX, hvor
han opfordrede nogle af de nordiske biskopper, deri-
blandt den færøske, at sende peterspengene fra deres
bispedømmer til ærkebiskoppen i Nidaros, som sá
ville sende disse videre til pavens nuntius i Tysk-
land, benævntes han »Hilario Pherensi«.m
Ámundr Ólavsson, Amandus, havde, inden han i 1532