Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 28

32
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
lig. 8. Opstalt af langhuset og sakristiet set fra vest, 1:150. Curt von Jessen tlel. 1954-
55. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet.
vendigt. Udvendigt er ábningen overdæk-
ket af et fladt buestik med en let tilspids-
ning pá midten, og.sável stikket som van-
geme er opmurede af kvaderhugne sten
med affasede hjømer. Dog er østre vanges
nedre halvdel opmuret af relativt tynde, rát
tildannede sten, hvilket má være et resultat
af en reparation. Ligeledes er murpartiet
nærmest under ábningen tilsyneladende
ommuret. Overdækningen, der er opmuret
af tynde flækker, har fald indefter svarende
til de smige sider, mens bunden har ny be-
klædning af hugne kvadre med fald til beg-
ge sider og er udformet som sálbænksrepa-
rationeme i øst- og sydsidens vinduer. Ud-
gangsniveauet er omtrent det samme ude
og inde, mens »sálbænkens« stigninger er
markant forskellige, idet det højeste punkt
er anbragt nær ydre murflugt.
Indadtil fremtræder ábningen noget ir-
regulær og restaureret. Sideme er begge af
mindre, kvaderhugne sten, men det fremgár
klart, at de er resultat af en restaurering.13
Indersiden mangler stik, og ábningens
flade, let tilspidsede, »tøndehvælv« er ikke
ført helt frem til indre murflugt. I det øvre,
østre hjøme sidder en stor sten, der hindrer
anbringelsen af et stik i forlængelse af
»hvælvet«,14 og iøvrigt afsluttes dette pá en
máde, der tyder pá, at det har været muret
op mod bagsiden af murværk øverst i áb-
ningen. Et oprindeligt stik, der ikke kan
have manglet, har derfor været anbragt med
toppunktet lavere end den øvrige overdæk-
ning, og kan tillige have haft en anden
form. Abningen har altsá haft fals i over-
dækningen nær indre murflugt, og intet
udelukker, at dette ogsá har været tilfældet
med de nu ommurede sider. Dette ville
bringe sidstnævnte i bedre samklang med