Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 33

DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
37
Jomfru Maria ... og Benene af den salige
Magnus ... fra den hellige Torlacius’
Grav«.19
Stenen er beskadiget i det nedre venstre
hjøme, formentlig ved tidligere forsøg pá
udtagning, og herved har ogsá den tynde
indskriftssten under tavlen lidt overlast.
Ved undersøgelsen i 1905 kunne Koefoed-
Jensen konstatere: »Stenen kan dog med
Bestemthed siges ej tidligere at være ud-
taget, idet alt Murværk om Stenen fandtes
fuldstændig urørt«.20 Efter tavlens udtagel-
se fremtrádte »nichen«, ifølge et fotografi
ved Koefoed-Jensen, blot som et rát hul
med blottet murkæme.21
Bagsiden er profileret pá alle fire kanter
og i midten er udsparet en »helgengrav«,
dækket af en stenflise i en fals - helt sva-
rende til udformningen af helgengrave i al-
terborde. Ved undersøgelsen i 1905 kon-
stateredes tilstedeværelsen af en blykapsel
indeholdende et tøjdække, hvorunder der lá
en lærredspakke med en eller to knogler,
knyttet ind i en knude i lærredets ene hjøme
og inde pakken ialt syv relikvier, ind-
pakkede i lærred og hver forsynet med en
lille pergamentstrimmel med páskrift. Pá
den ene, hvis tilhørende pakke indeholdt en
lille træsplint, mente man at kunne læse
»MARIA«, de øvrige pakker undersøgtes
ikke. Efter undersøgelsen blev relikvieme
forseglede og genanbragt i bagsiden af
»Guldskabet«. Dette er uden tvivl hovedár-
sagen til deres dárlige bevaringstilstand ved
genfremdragelsen i 1956. I 1967 blev re-
likvieme atter indmurede i »Múmrin«.
Domkirkens indre
Hvælv. Langhuset fremtræder som et langt
mm uden arkitektonisk adskillelse mellem
kor og skib. Det var fra opførelsen dispone-
ret for ialt seks fag hvælv (fig. 3 og 5), om-
end det ikke entydigt kan bestemmes, hvor-
vidt planerne blev realiserede. Hvælvene
giver sig tydeligt til kende ved de nedenfor
beskrevne, murede hvælvvederlag, der ses i
sável langmure som gavle. Af de fem fag-
delende gjordbuer skulle de to østligste
bæres af vægpiller, der er sammensat af tre
koblede søjlestave, mens de tre vestligste
skulle bæres af konsoller. Svarende hertil er
i hvert af østhjømeme anbragt en enkelt
søjlestav. Pilleme stár hver pá et knapt 30
cm. højt fodstykke, der er sammensat af en
kamisprofileret base over en facetteret
plint. Samtlige plinte har underkant i kote
-1,85. Hemnder ses i syd yderligere et
skifte, mens nordsiđens baser og plinte kun
bæres ved deres forbandt med den bagved-
liggende mur.
De til gjordbueme hørende kapitæler,
henholdsvis konsoller, har alle overkanten
liggende i kote +2,4 til +2,45 og er af yderst
afvekslende udformning.
I sydsiden ses længst mod øst et blad-
kapitæl med to omkransende bladranker,
der foroven afsluttes af to fremspringende
mndstave. Den tredie prydes af en mands-
person i hel figur, der er vendt mod nordøst
og tilsyneladende bærer vægten af gjordbu-
en pá sine skuldre og tvinges i knæ heraf.
Sável denne som to af de resterende er
stærkt forvitrede, og den sidste (den fjerde
fra øst) har mistet sin fremspringende del.
I nordsiden er bevaret et bladkapitæl,
samt en konsol udformet som et lavt bæger
med radiære bukler og en udformet som et
mandshovede (anden, fjerde og femte fra