Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 38

42
DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
et rundt vindue i sakristiet (kapellet), samt
en dør fra dette ud til kirkegárden. Det skal
ogsá bemærkes, at vindeltrappen allerede
pá dette tidspunkt var - helt eller delvist -
ødelagt, ligesom sakristiets hvælv var styr-
tede ned. De sidstnævnte skader pá bygnin-
gen er ellers oftest tilskrevet sneskredet
1772.
Hans Christian Lyngbye beskrev efter en
rejse pá Færøeme i 1817 ogsá domkirkeru-
inen: »Muren er indvendig 36 Alen lang,
1 /1/2 Alen bred, og 2V2 Alen tyk; den er
endnu 15 Alen høj i den vestre Ende, men i
den østre er den noget lavere, omtrent 13
Alen høj, da noget her uden Tvivl er ned-
faldet. Mod Vesten befindes en stor Port,
som er 12 Alen høj, mod Syden 5 Vinduer
og 2 Døre, mod Østen 1 Vindue. Paa den
nordre Side findes ligeledes kun eet Vindue,
og tillige en Dør, somfører ind til en Side-
bygning, 10’/2 Alen lang og 6 Alen bred;
Muren er af samme Tykkelse og næsten
samme Højde, som den øvrige Muur. I den-
ne Sidebygning er der mod Østen anbragt
et stort Vindue, og mod Vesten en rund Aab-
ning, liig et Vindue; ligeledes findes i Mu-
rens nordlige Side en rund perpendikulær
opadgaaende Aabning, som formodentlig
har været bestemt til en liden Vindeltrappe
eller Opgang til Hvelvingen. Denne Side-
bygning har formodentlig været bestemt til
et Sakristie eller Sideværelse for Præsten;
Hvælvingen over samrne er nu ganske ned-
falden, men efter Traditionen skal den have
været ganske færdig, og gamle Mænd kun-
ne endnu erindre den, som næsten tillukt;
dog seer man endnu det nederste afBuerne,
forsaavidt de staae i nær Forbindelse med
Murene.
Indvendig i den egentlige Kirke, som har
bestaaet af 6 Buehvelvinger, ... Hvelvingen
over selve Kirken har neppe nogensinde
væretfuldført; dog seer man tydelig Spor til
dens Anlæg mellem hvert Par Vinduer, hvor
det nederste af Buerne er anbragt, og ere de
her prydede med noget udstaaende Billed-
huggerarbeide, som nufor største Delen af
Tiden er forvittret, dog sees paa nogle et
Menneskehoved, paa andre Levninger af
andet simpelt Billedhuggerarbeide.
Det mærkeligste ved den store Muur er
nok uden Tvivl en firkantet Steen, som sid-
der indmuret i den østre udvendige Side af
Kirkemuren; den er anbragt der omtrent 3
Alen høit over Jorden, saa man maa have
Stige for at betragte den nøjere. Den er 3
Quarteer bred og lidet højere. Paa samme
er afbildet Christus paa Korset, med tvende
beklædte qvindelige Figurer ved Siden
(ventelig begge Marierne); for ovenfindes
2 Engle. Rundt omkring Stenen er der Mun-
kebogstaver. Det ene hjørne af Stenen er
betydelig beskadiget«.31
I tilknytning til beretningeme udførte
han tegninger fra Kirkjubøur, bl.a. en per-
spektivisk, akvarelfarvet oversigtstegning
af bygden,32 samt en tegning med gmnd-
plan og tre prospekter af domkirkeruinen
set fra henholdsvis sydvest, sydøst og nord-
vest.
Beskrivelsen er i det store og hele over-
ensstemmende med Kommissionsbetænk-
ningens; sáledes betegnes ogsá sakristiets
vestvindue som randt - báde i den skrevne
beretning og den tilhørende tegning. Den
væsentligste forskel er Lyngbyes manglen-
de omtale af en dør fra sakristiet til kirke-
gárden.