Fróðskaparrit - 01.01.1995, Blaðsíða 22

26 DOMKIRKERUINEN, »MÚRURIN«, I KIRKJUBØ
Fig. 2. Opstalt af langhuset set fra syd, 1:150. Curt von
Jessen del. 1954-55. Antikvarisk-Topografisk Arkiv,
Nationalmuseet.
Materiale og teknik
Murene rejser sig generelt over et kraftigt
fundament af marksten, dog synes sakristi-
et i hovedsagen at være opført direkte pá
grundfjeldet.
Murværket er opført i kassemursteknik
og er opmuret af tilhugne blokke af lokal
basalt, der ved hjømeme antager kvader-
agtig karakter, mens de iøvrigt er væsent-
ligt mere groft tildannede - hovedsagelig
blot kløvede. Stenene er lagt i en kalkmør-
tel, »skilp«,n og fugeme er udspækkede
med tynde, vandretliggende flækker af ba-
salt, »klípur«. Til de dekorative detaljer er
anvendt klæbersten - formentlig importeret
fra Norge - samt yderligere en stenart, der
tidligere er omtalt som sandsten, men nok
snarere er en blødere, lokal basaltart.
Pá særligt beskyttede steder i minens in-
dre er endnu bevaret rester af vægpuds.
Denne ses især i sydmurens to portaler og
døren til sakristiet, men desuden er mindre
partier pá sydvæggen i henholdsvis lang-
huset og sakristiet bevaret.
Domkirkens ydre
Døre og vinduer. Langhuset har (fig. 2) to
portaler i syd samt seks vinduer, hvoraf det
ene er anbragt i østgavlen, de resterende i
sydmuren. En højt anbragt ábning i nord-
murens 3. fag vil senere blive gjort til gen-
stand for nærmere tolkning. I sakristiet ses
et vindue i øst og rester af yderligere et i
vest. Døren, der giver adgang hertil fra
langhuset, ligesom døren til vindeltrappen i