Gripla - 01.01.1982, Side 137

ÁRET 1164 FOR MAGNUS ERLINGSSONS KRONING 133
Sverris saga og Heimskringla er udpræget annalistisk ordnede værker,
er Fagrskinna det pá ingen máde.13 Godt nok findes en hel del tids-
angivelser i Fagrskinna, fordi denne i vid udstrækning bygger pá tid-
ligere skrevne kilder,14 hvoraf flere i lighed med Snorris værker var
konsekvent opbygget over en tidsramme. Men Fagrskinnas forfatter
underkaster sig ingenlunde annalistikkens krav. Vigtigere end samtidig-
hedsprincippet er det for ham at holde sig til ársag og virkning og at
fplge de enkelte begivenhedsforlpb i sammenhæng. Alt i modsætning til
eksempelvis Sverris sagas ofte springende hændelsesforlpb, hvor be-
givenhedstrádene uafladelig hugges over for siden at knyttes sammen
pány ved hjælp af tidsfæstende formaliteter.15
Den vigtigste kronologiske oplysning i Fagrskinna i forbindelse med
Magnus Erlingssons kroning er, at Magnus da var syv vintre gammel.
Denne aldersangivelse hidrprer som nævnt fra Sverris saga, der pá sin
13 Fagrskinnas forfatter er netop ikke interesseret i kronologi; se herom Indre-
b0, a. a., s. 249 ff.
14 For denne del af Fagrskinna har hovedkilden tydeligvis været Morkin-
skinna. Se herom Jakobsen, Om forholdet mellom Fagrskinna og Morkinskinna,
Maal og Minne (1968), s. 47-59. — Samlingsværket Morkinskinna menes skrevet
i Island c. 1220, og formodes at have været en fælles kilde for Fagrskinna og
Heimskringla fra c. 1030 og til Magnus Erlingssons regeringstid. Den haves i dag
kun bevaret i stærkt bearbejdede versioner; se herom J. Louis-Jensen, Kongesaga-
studier, kompilationen Huida-Hrokkinskinna, s. 62-94 (1977). Vi ved derfor ikke
med sikkerhed, hvorledes den Morkinskinna, der lá til grund for báde Fagrskinna
og Heimskringla, har været udformet. Se herom B. Aðalbjarnarson, Om de norske
kongers sagaer, s. 159-173 (1937); og Indrebd, a. a., s. 11-34. Af en eller anden
ukendt grund má Fagrskinnas forfatter have været i tidnpd, da han skrev sidste del
af sit værk. Beretningen om tiden efter 1130 bærer mange spor af hastværk, idet
der forekommer flere fejllæsninger af forlæggene sável som umotiverede gentagel-
ser i teksten. Der er endvidere to anselige lakuner i netop den her omtalte del af
sagaen. Se eksempelvis indledningen til Fagrskinna, a. udg., s. 366; Indrebp, a. a.,
s. 231. De nævnte forhold bidrager til at gdre de kronologiske oplysninger mere
forvirrede end i sagaens tidligere dele. I afsnittet om Erling skakkes og ærkebiskop
0ysteins forhandlinger forud for kroningen bytter Fagrskinnas forfatter to gange
om pá de to mænds navne, og det ville være vanskeligt at fá meningen frem i denne
beretning i sagaen, hvis ikke vi havde andre kilder hertil; se Fagrskinna, a. udg.,
s. 366; endvidere J. Louis-Jensen, a. a., hvor det fremhæves, at Fagrskinnas for-
fatter slet ikke bevidst har villet ændre i sit forlæg, men at de mange fejl er simple
afskrivningsfejl fra forfatterens side.
15 Om Sverris saga pá dette punkt se O. Einarsdóttir, Studier i kronologisk
metode i tidlig islandsk historieskrivning, Bibliotheca Historica Lundensis XIII,
især s. 124 ff.