Gripla - 01.01.1982, Side 139

ÁRET 1164 FOR MAGNUS ERLINGSSONS KRONING 135
konge med Guds hellige vielse og velsignelse fra kirkens side. Fagr-
skinna fremstiller de forudgáende forhandlinger mellem Erling skakke
og ærkebiskop 0ystein inden kroningen som noget af en studehandel.
Med en sádan redegprelse herfor — tilmed i skrift — kunne Hákon
Hákonsson i 1247 med god grund svare pá den norske gejstligheds og
kardinal Vilhelms krav om pkonomiske indrpmmelser til kirken, at for
ham gpres det ikke fornpdent at tilkpbe sig sin kroning.18
Fagrskinnas redegprelse for omstændighederne, hvorunder alliancen
mellem Erling og 0ystein kom i stand, er ikke flatterende for nogen af
parterne. Det kirkelige ceremoniel i Bergen ligger langt uden for Fagr-
skinnas interessesfære, og det g0r det sádan set ogsá for Snorri — kun
ikke nár det gælder hans fosterfaders nære slægtninges ære. Deres efter-
mæle fortjener omhu, ikke mindst stillet over for Sverreættens monu-
mentale tyngde inden for bogens verden: Sverris saga. — I disse to
kongesagaer, Fagrskinna og Heimskringlas varierende beretning om
Magnus Erlingssons kroning, som har f0rt nogle forskere til at mene at
vi har at g0re med en dobbelt kroning, stár vi efter min opfattelse over
for to facetter af samme sag.19
Snorris nære kendskab til, hvad der foregik pá rigsmpdet i Bergen i
1164, har kildemæssigt sin baggrund i, at Snorris fosterfader Jón Lofts-
son og biskop Brandr Sæmundarson — begge af Oddaverjar-slægten —
var tilstede ved m0det. Snorri sad tydeligvis inde med oplysninger báde
vedrprende 0ysteins m0de med den norske gejstlighed og om Erlings
m0de med de norske stormænd. Det fremgár af Snorris beretning, at det
var 0ystein som fostrede ideen om at krone den lille kong Magnus, og
at han hurtigt fik den da i Norge tilstedeværende legat Stephanus fra
Orvieto til at give sit samtykke hertil. Ogsá den fremmpdte norske gejst-
lighed samtykkede heri, da de mærkede at dette var en sag som deres
ærkebiskop gik ivrigt ind for. Denne skildring i Heimskringla, som má
gá tilbage til Brandr, er uforenelig med tanken om en dobbelt kroning af
kong Magnus, fprst i Trondheim da han var syv vintre gammel, og siden
i Bergen da han var blevet otte vintre. Det fremgár nemlig af Snorris
skildring, at kroningen i Bergen var Magnus Erlingssons fprste og efter
alt at d0mme eneste kroning. At vi sáledes har kildemæssigt belæg for,
at det var pá Bergensmpdet at 0ystein fremkom med ideen om en kirke-
lig vielse af en norsk konge og fik den sanktioneret ved en dómr fra
18 Hákon Hákonssons saga, udg. v. A. Holtsmark (1964), s. 227 f.
19 Se Fagrskinna a. udg., s. 365 ff. og Heimskringla III, a. udg., s. 395 ff.