Gripla - 01.01.1982, Qupperneq 140

136
GRIPLA
kirkens mænd, viser at det var her den f0rste kongekroning i Norden
fandt sted.
Hovedforskellen mellem Heimskringlas og Sverris sagas udsagn ligger
i kong Magnus’ alder ved hans kroning. Oplysningen herom má Snorri
have fáet fra sine to hjemmelsmænd, i dette tilfælde máske fprst og
fremmest fra sin fosterfader, idet denne og Kristin kongemoder var
s0skendeb0rn. Om nogen har rede pá et mindre barns alder turde det
være barnets moder. Erling skakkes hustru Kristin var datter af Sigurd
Jórsalafari og dennes dronning. Hendes opdragelse som ægtefpdt prins-
esse har sikkert indebáret en vis uddannelse, og hun má givetvis have
vidst hvor gammel hendes lille dreng var under det lange m0de i Bergen.
Ydermere fremgár det af Snorris fortælling, at Kristin i netop disse ár
var ivrig og aktiv for at fá sin s0n placeret pá den trone, som hendes
fader havde siddet pá sá længe og med sá megen ære.
Vi har endnu en kilde, hvori Magnus Erlingssons alder anfpres i for-
bindelse med hans kroning, nemlig den samtidigt forfattede krpnike om
Henrik II af England. Forfatteren Benedict var abbed i et benediktiner-
kloster i Peterborough, hvor ogsá 0ystein opholdt sig en tid under sin
treárige udlændighed i England. Det mærkes, at forfatteren til Gesta
regis Henrici secundi er særdeles velunderrettet om norske forhold i det
12. árh., især frem til 1180. Den af de fprende norske historikere for to
— tre generationer siden fremsatte opfattelse, hvorefter 0ystein var
kilde til Benedicts beretning herom, har vundet i styrke ved A. O. John-
sens omfattende studier over den norske kirkes forbindelser med Europa
i tidlig middelalder. Den passage, som er relevant for dateringen af
Magnus Erlingssons kroning, er blevet oversat fra latin af Hertzberg og
af Taranger. Jeg má tilslutte mig den sidstnævntes oversættelse, if0lge
hvilken den engelske abbed oplyser, at Magnus blev salvet til konge i
sin regerings 2. ár og i sin alders 5. ár, . .., nemlig da magister Steph-
anus fra Orvieto i Alexander III’s pavedpmmes 4. ár var sendt derhen
som legat.20
Den fprste af disse tidsmæssige oplysninger vedrprer alene kong
20 Se nærmere herom Taranger, a. a., s. 182 f., og Hertzberg, a. a., s. 31 ff.;
endvidere Helle, a. a., s. 118 f. Se ogs& Johnsen, a. a., kap. V: Konged0mmet af
kirkens nade, hvori der pá en enkel og selvstændig máde gives et fortræffeligt hel-
hedsbillede af m0det mellem norsk kultur og den internationale kirke, herunder
specifikt om 0ysteins Englandsophold, s. 132-137. Om tolkningen af Benedicts
tekst se ogsá Aðalbjarnarson, a. a., s. Ixxv.