Gripla - 01.01.1982, Side 142
138
GRIPLA
hvorvidt den tidligste kongekroning i Norden blev udf0rt i áret 1163
eller i 1164.
I sin allerede omtalte afhandling om den f0rste norske kongekroning
har Hertzberg fremholdt, at áret 1163 angives som kroningsáret i hele
tre indbyrdes uafhængige beretninger, der alle er ældre end Heims-
kringla, og som alle tre anses for at være meget pálidelige. Disse tre
kilder er Fagrskinna, Sverris saga og den engelske abbed Benedict af
Peterborough. Hertzberg har ret i, at disse tre kilder alle er ældre end
Snorri og meget ansete. Men nár han siger, at de alle tre angiver 1163
som kroningsáret, er dette mindre rigtigt, idet det kun er Sverris saga,
som med rimelighed kan siges at f0re os til denne tidsfæstelse. Og nár
endelig Hertzberg fremholder, at dateringen til 1163 styrkes af, at vi her
har tre indbyrdes uafhængige kilder, synes han at se bort fra, at ærke-
biskop Oystein antagelig ligefuldt har været kilde for den ene som for
den anden af de to benediktinerabbeder — Karl fra Þingeyrar og Bene-
dict af Peterborough.
Efter min vurdering má Sverris saga med ærkebiskop 0ystein i ryg-
gen og Snorri med sin fosterfader, kongsfrænden Jón Loftsson i ryggen,
tillægges nogenlunde samme betydelige vægt, især fordi begge sagaers
forfattere er sig det annalistiske princip bevidst. Dateringen af kroningen
er ret entydig i begge kilder — i Sverris saga via kongens alder sammen-
holdt med sagaens egen tidsskala og Sverres d0dsár, hos Snorri fordi
kroningsberetningen indgár i selve den integrerede fremstilling i Heims-
kringla. Sverris saga har det plus, at der er st0rre nærhed i tid og rum
mellem ærkebiskop 0ystein og abbed Karls forfattelse af denne saga,
medens der er gáet adskilligt længere tid mellem Snorris underretning
fra sine hjemmelsmænd, Jón og Brandr, og til forfattelsen af Heims-
kringla. — I det fplgende kapitel vil jeg fors0ge at komme ud af dette
d0dvande, hvor pástand stár mod pástand, ved at efterpr0ve en co-
datering til Magnus Erlingssons kroning, nemlig Brandr Sæmundarsons
vielse til biskop i Hólar i 1164.
3. HÓLAR-BISPENS VIELSE I 1164
Brandr Sæmundarsons bispevielse er inden for forskningen blevet ind-
draget som et vigtigt element i dateringen af Magnus Erlingssons kron-
ing. Interessant nok har dette været tilfældet báde hos de forskere der
har argumenteret for áret 1164 og hos dem som holdt pá 1163 som