Gripla - 01.01.1982, Side 146

142
GRIPLA
enkelt biskops embedsperiode at bringe en opsummering af de vigtigste
begivenheder indtrufne i l0bet af denne.25 Der er derfor ikke noget pá-
faldende i, at Hungrvakas forfatter i det ovenfor citerede afsnit ikke
lader det træde frem, at der faktisk má være forl0bet et árs tid fra
Brands overrækkelse af det af Skálholt-bispen udfærdigede brev til
ærkebiskop 0ystein og indtil vielsen af den kommende Hólar-bisp pá
den senere Mariemesse. Set fra Hungrvakas synspunkt handlede dette
trods alt om Nordlandet.
Det er imidlertid sá heldigt, at ogsá Hólar bispedpmme har efterladt
sig en annal for denne periode. Den gár under navnet Præstesagaen om
Guðmundr Arason og menes med stor sikkerhed forfattet af abbed
Lambkárr. Denne annal har godt nok en noget utraditionel udformning,
idet der som beretningsár er valgt Guðmunds leveár (indtil hans bispe-
vielse), og árene er nummererede ved angivelse af hans alder, til forskel
fra den gængse angivelse af kalenderár ved hjælp af pásketavlens bog-
stavsystem. Som f0lge af denne usædvanlige ársinddeling synes Lamb-
kárs annáll at være blevet overset inden for forskningen.
Medens Skálholt bisped0mmes historie haves bevaret i fortl0bende
bispesagaer til ind i 13. árh., findes Hólar bisped0mmes historie kun
skildret mere sporadisk. Efter afslutningen af sagaen om biskop Jón
Ögmundsson er Guðmundr Arasons livssaga fra hans f0dsel i 1161 og
til hans d0d i 1237 den vigtigste kilde for Nordlandet — en kilde af
usædvanlig karat af flere grunde. Lambkárr har fulgt Guðmundr siden
dennes præstevielse, og i Guðmunds tidligste bispeár synes Lambkárr
at have virket som skriver for den nye Hólar-biskop. I sin annal har
Lambkárr tydeligvis gengivet, hvad Guðmundr selv havde fortalt ham
om sine egne oplevelser, og derudover har han benyttet bispearkivet pá
Hólar. Denne sidste kildegruppe mærkes især i Præstesagaens væld af
oplysninger af officiel karakter, samt i 0vrigt materiale der er selve be-
retningen uvedkommende.26 Dette heterogene stof — uden nogen for-
bindelse med Guðmunds opvækst og præstegerning i Nordisland —
viser utvetydigt hen til bispesædets kirkelige optegnelser af forskellig
art, herunder annalistiske notater, der jo indgik i et hpjkirkeligt embedes
normale forretningsgang.27
25 Om Hungrvakas kronologiske opbygning se Einarsdóttir, a. a., s. 129 ff.
26 Se Einarsdóttir, a. a., kap. 19: Saga og annal, samt Bilag IV om den krono-
logiske opbygning af Præstesagaen om Guðmundr Arason.
27 Se Einarsdóttir, a. a., s. 324 f.