Gripla - 01.01.1982, Side 147

ÁRET 1164 FOR MAGNUS ERLINGSSONS KRONING 143
Forfatteren af Præstesagaen om Guðmundr Arason opbygger som
nævnt en tidsskala under benyttelse af Guðmunds leveár. Efter Guð-
munds bispevielse sker inddelingen dog i stedet ved angivelse af hans
embedsár regnet ud fra vielsesdatoen, pá samme máde som pavernes
pontifikatsár. Udgangsáret for tidsskalaen i Præstesagaen er Guðmunds
fpdselsár angivet i den gerlandske tidsregning, hvortil svarer áret 1161.
Guðmundr var af en nordislandsk hpvdingeslægt og náede at blive d0bt
af Hólar-bispen Björn Gilsson inden dennes d0d 20. oktober 1162.
Denne dato og dette ár for biskop Björns d0d stemmer helt overens med
hvad der anf0res i Hungrvaka; men báde datoen og áret findes angivet
ved hjælp af helt forskellige hpjtidsdage og tidsskalaer i den sydislandske
bispekrpnike og i Præstesagaen.
Fra Guðmunds andet leveár dækker hans livssaga tillige Brandr Sæ-
mundarsons henimod fyrreárige bispetid. Ved Brands d0d udpegedes
Guðmundr Arason til hans efterfplger, og efter Guðmunds tiltrædelse af
sit embede som biskop i Hólar fortsætter hans saga som en annalistisk
ordnet bispekrpnike.
I Præstesagaen fortælles om den dramatiske altingssession, hvorunder
Brandr skulle have sit valg til biskop sanktioneret. Det hedder i sagaen,
at i dette ár blev der kæmpet med stenkast i Lögrétta, hvoraf kom den
folkelige tidsbetegnelse ‘grjótflaugarsumar’. Guðmunds farfader, goden
Þorgeirr Hallason var med til at genoprette ro og orden pá Altinget, og
i et forspg pá at fá Lögrétta til at fungere var der forslag fremme om
at forlænge denne sommers altingssession. I den folkelige tidsregning fik
den nævnte sommer ogsá betegnelsen ‘Lögréttubardagasumar’. Brands
‘kosning’ til biskop er sáledes særdeles vel fikseret tidsmæssigt til en
bestemt altingssession.28 IfOlge tidsskalaen i Lambkárs annáll var det i
áret 1163 at Brandr blev ‘kosinn’ og rejste til Norge, og der forlpb to
ár herefter indtil biskoppen vendte hjem til Island i 1165.29 Hólar-bispe-
sædets egne oplysninger præciserer sáledes en i kronologisk henseende
mindre entydelig tekst fra Skálholt bispedpmme.
Det er i denne forbindelse interessant at lægge mærke til, at de is-
landske annaler anfprer 1163 som Brands vielsesár, idet dog Lögmanns
annáll og Oddverja annáll har 1164.30 Her má Lögmanns annáll være
28 Se Sturlunga saga I, udg. v. J. Jóhannesson (1946), s. 119 f.
29 Se Einarsdóttir, a. a., s. 331 (Bilag IV).
30 Islandske Annaler, a. udg., s. 21, 60, 116, 322, 475, 253, og Flateyjarbók IV,
a. udg., s. 303.