Gripla - 01.01.1982, Page 150

146
GRIPLA
f0rste kongekroning. Ganske vist var kroningen en overmáde vigtig
faktor for Magnus’ og hans faders magtstilling i Norge; men i krono-
logisk henseende kan den slet ikke sidestilles med en biskops vielse.
Kroningen af kong Magnus betegnede ingenlunde indledningen til hans
regeringsperiode; denne regnedes fra den fprste gang han fik tildpmt
en landsdel af riget som dens konge, hvilket skete i Bergen i 1161. En
biskops embedsperiode regnedes derimod netop fra hans vielse, og hans
bispeár fungerede som kronologisk ramme i lighed med pavens ponti-
fikatsár.37 Áret og datoen for de enkelte bispevielser danner knude-
punkterne i en tidsskala for det págældende bispedpmme — i Brands
tilfælde for en usædvanlig lang periode fra 8. september 1164 til 6.
august 1201.
4. SNORRIS DATERING AF MAGNUS’ KRONING
I kapitel 21 og 22 af Magnus Erlingssons saga i Heimskringla fortæller
Snorri om kroningen. Han indleder beretningen med, at Erling skakke
opholdt sig i Tunsberg i foráret; men da det blev sommer drog han
nordpá til Bergen. Her fandtes da mange mennesker samlet, sáledes
legaten Stephanus fra Rom, ærkebiskop 0ystein og mange andre inden-
landske biskopper. Til stede var ogsá biskop Brandr Sæmundarson, som
da blev viet til Island. Ogsá Jón Loftsson, datterspn af kong Magnus
barfod var til stede, og da havde Magnus Erlingsson og Jóns pvrige
slægtninge pá mpdrene side inden for den kongelige familie offentligt
erklæret deres slægtsmæssige forbindelse med Oddaverjar-goden.38
Det træder sáledes frem i Heimskringla, at Oddaverjar-slægtens
fprende skikkelser, Jón og Brandr — to af Islands mest indflydelsesrige
mænd i over en menneskealder — overværede Magnus Erlingssons
kroning i Bergen.39 Antagelig har Jón Loftsson ledsaget sin slægtning pá
37 Se nærmere herom Einarsdóttir, a. a., s. 129-133 og 146-149.
38 Heimskringla III, a. udg., s. 395 ff.
39 Brands og Jóns fædre var ‘þremenningar’, se slægtstavle nr. 3 og nr. 35 i
Sturlunga saga II, a. udg. Brandr Sæmundarson var som biskop et fremtrædende
medlem af Lögrétta i henved fyrre ár, og var sammen med Jón Loftsson impli-
ceret i de fleste stþrre sager i det offentlige liv. De to var de virkeligt fredsbe-
varende elementer i fristaten i sidste halvdel af det 12. árh. Om Brandr se især
de to indledende sagaer i Sturlungasamlingen — Sturlu saga omhandlende Snorris
fader, og Præstesagaen om Guðmundr Arason omhandlende Brands efterfplger
som biskop pá Hólar (Sturlunga saga I, s. 63-159). — Af forordet til Sturlunga-
samlingen (a. udg., s. 115) ses, hvorledes bispernes embedsperioder for Sturlunga-