Gripla - 01.01.1982, Qupperneq 223

UTROSKABS HÆVN
219
sin fader til opgave at betjæne ham og Jón, hvis bedrift hun fár fortalt;
de to unge forelsker sig i hinanden og aftaler at alt efter omstændighederne
skal i den samme nat han komme til hendes seng eller hun til hans. Da man
bryder op fplges kongen og Jón til kongens sovekammer, medens konge-
datteren med fplge begiver sig til deres, som ligger nær ved, blot adskilt fra
kongens med en bræddevæg. Træt efter rejsen, dragekampen og aftenens op-
levelser falder Jón i sá dyb spvn at han fðrst da kongen med sine mænd er
gáet til messe vágner ved at kongedatteren er kommet til ham; de ligger nu
med hinanden, medens solen skinner ind gennem ruden; pludselig ábnes
doren og ind træder en af de to enojede unge mænd fra om aftenen, kalder
hpjt pá Jón og siger at kongen og hele hans hird stár og venter, ligeledes
præsten, for gudstjænesten kan ikke begynde for han er kommet. Konge-
datteren bliver rædselslagen og kryber ned under hans venstre arm; Jón und-
skylder sig hófligt over for den unge mand med at han har et sá stærkt hold
i venstre side at han ikke kan rOre sig. Den unge mand beklager Jóns uheld
at han skulde blive syg den fprste nat han overnatter i kongens soveværelse
og sætter sig pá sengekanten; han bliver ganske overbevist om hvor syg Jón
er; den anden unge mand træder nu ind, og alt gár som fór. Tredie gang
ábnes soveværelsedoren og selve kongen træder ind med hele sin hird.
Kongedatteren bliver endnu mere rædselslagen og omklamrer Jón ogsá midt
pá; han kan nu med rette sige at han endnu mindre end f0r er i stand til at
stá op og biváne messen. Kongen og alle hans mænd sætter sig i værelset og
taler om sagerne. Jón synes at udsigterne er dárlige. Da nogen tid er forlobet
kommer en hyrde styrtende ind og beder i Guds navn alle mænd komme til
hjælp, for en ulv, som har gjort megen fortræd pá kongens hjord, er nu lobet
ind mellem to mure pá et sted hvor den ikke kan undslippe. Kongen og alle
andre undtagen Jón og kongedatteren iler ud af værelset. Sá snart de to er
blevet alene skynder hun sig til sit værelse, klæder sig pá, gár til kirke og
sætter sig pá sin plads dér; Jón klæder sig ligeledes pá, men temmelig lang-
somt, kongen og hans folge kommer tilbage til værelset, ved synet af den nu
helbredte Jón bryder kongen ud i undren over verdens omskiftelighed; han
beretter at ulven nu er bunden. Kongen, Jón og hyrden gár til messe for at
takke Gud, og derefter til hallen, hvor Jón i syv dage sidder med kongen i
muntert lag. Da han som lon for sin bedrift med dragedrabet fár lov at vælge
sig noget vælger han straks at fá ulven. Alle tror at han er en tábe, men han
fár dog ulven og rider afsted med den til stor sorg for kongedatteren. Kon-
gen lader nogle af sine mænd tage rustninger pá og rider selv sammen med
dem efter Jón. Da de er náet til en skov ser de at Jón i en rydning befrier
ulven for dens bánd og lader den l0be frit. Ved dette syn bliver kongen grebet
af raseri, l0ber frem og ráber til Jón alskens trusler, men denne svarer at
han intet ondt vilde med sit 0nske om at fá ulven, hvorefter han gár over til