Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 225

UTROSKABS HÆVN
221
som er blevet delt af Árni Magnússon; det bestár af 10 blade, hvoraf
det f0rste er tilsat til erstatning for den ved s0nderdelingen fjærnede
originale begyndelse (som findes i AM 663 b, 4°). — Bordscenen findes
bl. 4r9-26, forklaringen bl. 8v22-29 og 9rl2-27, og forb0nnen bl. 9v
25-31.
En afskrift af 174 findes i AM 553 e, 4°. Det er iflg. Jón Ólafssons
katalog skrevet af Jón Sigurðsson (1702-57, se ísl. Æviskr. III, p. 261).
— Bordscenen findes bl. 8v3-9rl3, forklaringen bl. 21vl5-22r8 og 22v
13-23rl8, og forb0nnen bl. 24vl2-25r3.
AM 588 f, 4° er iflg. Jón Ólafsson skrevet af hans bedstefader, Jón
Torfason (ca. 1640-1719), præst pá Staður i Súgandafjord. Det bestár
af syv blade og har oprindelig været en del af en senere spnderdelt
codex, cf. Bibl. Arn. XX, 1960, p. 121. — Bordscenen findes bl. 3r5-
19, forklaringen bl. 6vl3-18 og 6v29-7r8, og forbpnnen bl. 7r29-7v2.
Papp. 8:o nr. 17 II, i Kungl. Biblioteket i Stockholm, har sagaen fra
0verst bl. lv til midt pá bl. 16r. Efter sagaens slutning er med anden
hánd end skriverens skrevet flg.: ‘Páll gunnlaugsson á þetta Sógukuer
med Rijettu enn einginn annar huorsem þad Bannar. og er vel ad þui
kominn þui ad þörsteijrn finnBogason fieck hónum þad til eignar j
[löjni firir snæfelldz jókli þá dátum [skjrifadest 1662.’ Evt. er den fprste
af de to nævnte mænd identisk med en Páll Gunnlaugsson, der under-
skriver sig som vitterlighedsvidne i 1631 i Skálholt (Alþingisbækur, V,
Rvk. 1922, 1925-32, p. 126), men det andet navn har det ikke været
muligt at finde. — Bordscenen findes bl. 5vl9-6rl7, forklaringen bl.
13r7-14 og 13vl0-14r7, og forbpnnen bl. 14vl6-15r3.
JS 641, 4° har engang været et stort hándskrift, men bestár nu kun
af brudstykker af forskellige sagaer, de fleste blade er l0se og slidte, tit
med texttab. Jóns saga begynder umiddelbart efter at Vilhjálms saga
sjóðs slutter med ordene ‘Endud þann 22 Dag februarii Anno 1693
vale’. I Skrá II, p. 615, identificeres skriveren som Þórður Jónsson á
Strandseljum; men hverken dateringen eller hánden passer med ham;
derimod kan det være Jón Þórðarson, der var s0n af Þórður Jónsson
(se Steffánsfærsla, Rvk. 1978, pp. 40-41) og ligesom han skrev meget
for Magnús Jónsson í Vigur. — Af sagaen er bevaret begyndelsen (der-
efter lakune), fire sammenhængende blade (derefter lakune), og slut-
ningen. — Bordscenen findes bl. 2rl4-27, forklaringen og forbpnnen
har været i det nu manglende.
Lbs 840, 4° er et tykt samlingshándskrift med 24 texter, hvoriblandt