Gripla - 01.01.1982, Síða 226

222
GRIPLA
Jóns saga stár som den fjerdesidste, fra midt pá bl. 299v (hvorefter eet
blad mangler) til midt pá bl. 304v. Hándskriftet er beskrevet af Sture
Hast i Bibl. Arn. XXII, 1960, pp. 145-47; cf. ogsá Bibl. Arn. XXXIV,
1979, p. 113. Af hándskriftets titelblad fremgár at det er skrevet pá
Skarð pá Skarðsströnd 1737; ejeren af Skarð var pá den tid sysselmand
Bjarni Pétursson med tilnavnet ‘ríki’ (1681-1768). — Bordscenen
findes bl. 301r22-32, forklaringen bl. 303v20-23 og 303v31-304v7, og
forb0nnen bl. 304v22-24.
Lbs 1172, 4° har sagaen bl. 102r-107r. Det er i Skrá dateret til 18.
árh., men er máske snarest fra tidligt i det 19. árh. Det har tilh0rt
arkivar Jón Þorkelsson, som erhvervede det efter Guðmundur Hjart-
arson í Grjóta ved Reykjavík (f 1882). — Bordscenen findes bl. 103-
v28-104r8, forklaringen bl. 106r25-30 og bl. 106v7-17, og forb0nnen
bl. 106v34-107r3.
Lbs 1144, 8° er fra 19. árh.; det er ligesom det foregáende hándskrift
fra Jón Þorkelssons samling, erhvervet af ham i 1894 fra Elísabet,
datter af Páll Pálsson Hjaltalín (1806-76), handelsbestyrer i Stykkis-
hólmur. Dennes navn stár pá bagsiden af f0rste blad med skriverens
hánd: ‘Paull Paulsson’. Sagaen findes bl. lr-13r; den har alle de samme
elementer som i de 0vrige hándskrifter, men texten er meget forkortet.
— Bordscenen findes bl. 4v4-5r5, forklaringen bl. 10rl2-18 og 10v2-
llr3, og forb0nnen bl. llvl2-20.
Sagaen findes i en anden redaktion i 1B 260, 8°, der er skrevet i april
1826 af Þorsteinn Gíslason á Stokkahlöðum (1776-1838), samt i Lbs
678, 4°, der vistnok blot er en afskrift. — Ved sagaens slutning, pá bl.
35r, har Þorsteinn Gíslason skrevet ‘Snúid ur Rimum’. Den af ham
skrevne saga er altsá en prosaparafrase af rímur; men der kan ikke være
tale om de ndfr. pp. 225-30 omtalte rimer (det ses allerede af begyndel-
sen, hvor Jóns fader i rimerne er en konge i Danmark, men i sagaen
præsenteres som en rig burgeis i Frankrig), men det má være nogle
andre — og nu formodentlig ikke længere existerende — rimer om Jón
leiksveinn, som har dannet grundlaget for hans saga.
I det f0lgende trykkes de relevante afsnit af sagaen efter 174. Der er
i ordlyden mange varianter i de andre hándskrifter; heraf anf0res
nedenfor kun enkelte som muligvis viser en mere oprindelig text end
174. — Til sidst er med mindre skrift trykt tilsvarende fra det lige
nævnte ÍB 260: