Gripla - 01.01.1982, Side 231

UTROSKABSHÆVN
227
Kongen beretter nu at engang da han var borte fra sit rige havde han sat en
fornem ridder til at styre det imedens, men dronningen blev ham utro med
ridderen; ved sin hjemkomst lod han ridderen halshugge, lod hovedet prœ-
parere med urter og stak et 0je ud pá hver af de to unge sOnner som dronnin-
gen f0dte ridderen. Dronningens straf bestár i at ved hver sammenkomst i
hallen bœres hovedet frem for hende. Kongen tilbyder Jón sin datter, men Jón
krœver at han tilgiver dronningen og at hovedet begraves. Jóns og kongedat-
terens bryllup holdes.
Hermed slutter de ialt tre bevarede rimer. En fjerde rime med for-
klaringer om den forvandlede ulv og om hvordan alt siden gik —
sáledes som i sagaen — kunde man tænke sig havde existeret, sá meget
mere som tredie rime slutter nederst pá en versoside, sá en eventuel
fortsættelse kan være tabt uden at efterlade sig spor i det bevarede; men
dette er yderst usikkert: tredie rimes næstsidste strofe ender med ordene
‘hier munu wijsur falla’ (bl. 6vl8), hvad der kunde forstás sáledes at
rimerne slutter her, men det er ikke ualmindeligt at enkeltrimer inden
for en stprre cyklus slutter pá tilsvarende máde (f. ex. ‘læt eg rímu
falla’ (Rímnasafn I, p. 49), ‘ríman hlýtr að falla’ (Rímnasafn I, p. 113)),
sá dette beviser intet. Imidlertid kan det meget vel tænkes at en fjerde
rime ikke har existeret, cf. Rímur fyrir 1600, p. 237 og p. 330, hvor det
pávises at rimer ofte slutter tidligere end en til grund liggende saga.
Herefter f0lger nu de relevante afsnit udgivet bogstavret efter Lbs
861, 4° (udgaven i Rímnasafn er normaliseret):
Fprste rime, str. 46-50:
2v2o-3r7 Hilmers kuon J hóllina gieck
og heilsar vænum stille,
þar med kvadde hun þennan Reck,
þar var skamt J mille
Settest nidur hiá sickling sprund,
su var skrijdd med baugumm,
sylked hulde hvarma grund,
hrundu taaar af augum
fyrer briide komu bragnar tveir,
baaru kyrtla græna,
augad hpfdu Annad þeir,
og asián harla væna