Gripla - 01.01.1982, Side 233

UTROSKABS HÆVN
229
Þegar mijn hóll er þegnum þ0cktt,
þad mun drottning harma,
þa skal fyrdum flioded klókt,
færa hófud og barma
Tredie rime, str. 31-33:
6v2~7 Mier verdur alldrei gullz reid giftt,
garpurinn svarade stille,
audþóll nema sie angri sviftt,
yckar beggia a mille
Hirtu grimd J greina hóll,
Og graf þad hófud J molldu,
bæt þa sijdan ból sijn öll,
blijdri sylke folldu.
Hófud var grafed J hreinann sand,
hrjnga tijrs ad Raadumm
sætann skilst vid siita kland,
sijdann tök vid Naadumm
Angáende forholdet mellem sagaen og rimerne: De for-
holdsvis korte afsnit, hvor motivet med det afhuggede hoved findes,
udgpr kun en ganske lille del af sável sagaen som rimerne. Der er her
ikke nogen st0rre afvigelser mellem den prosaiske og den versificerede
fremstilling. En grundig diskussion af forholdet mellem sagaen og
rimerne b0r vente til sagaen er udgivet og unders0gt, men nogle fore-
l0bige bemærkninger kan dog fremsættes: Rimernes alder kan vel be-
stemmes til det 16. árh., máske snarest dettes f0rste halvdel. Der fore-
kommer — dog kun sporadisk — rim som vidner om afrunding af ý
{jríða'.prýða, I, 52; strýkr.víkr, II, 11), samt — ligeledes sporadisk —
exempler pá forsyndelse mod gammel vokalkvantitet (gleður III, 61
(foreslás rettet til gladdi i Rímnasafn II, p. 842), drekann III,?1).
Som nævnt ovfr. p. 227 er historien om Jón ikke f0rt til ende i rimerne,
idet der mangler en afsluttende rime om varulven. I deres overleverede
form kan rimerne sáledes ikke være grundlag for sagaen. Yderligere
kan det siges at hvis sagaen var opstáet som en prosagengivelse af
rimerne vilde man vente at sagaen fulgte rimerne nogenlunde npjagtigt,