Gripla - 01.01.1982, Side 244

240
GRIPLA
Lbs 449, 8° har digtet pá pp. 92-98 som det sjette blandt syv digte
med en fælles overskrift ‘Nockur Fornkvædi ort af Joni Olafssyni India-
fara, og eptir hans eiginn hond uppskrifud’. Digtet har alle de samme
strofer som 1141 og 405 og i den samme rækkefplge. Om dette hánd-
skrift og dets indhold se nærmere ísl. Fornkvæði IV, pp. xviii-xxi. Det
forekommer tvivlsomt om forlægget virkelig har været skrevet af Jón
Ólafsson selv, se nævnte udg., p. xxi.
Lbs 1194, 8°, der indeholder mange digte, har pp. 116-120 et frag-
ment af nærværende digt, sluttende i str. 18, hvorefter resten mangler
pá grund af lakune; fragmentet er nært beslægtet med 449. Om hánd-
skriftet se nærmere ísl. Fornkvæði IV, pp. xx-xxii.
1S 416, 8° har digtet pá pp. 333-338; stroferne 12-15 er skrevet med
en anden hánd end resten af digtet.
1S 495, 8°, der har tilh0rt Jón Árnason, er vel fra slutningen af 18.
árh.; digtet stár pá pp. 229-236, men begynder fragmentarisk, idet de
f0rste bevarede ord er str. 22 ‘setia ur skordum’. Den manglende be-
gyndelse er af Páll Pálsson (1806-1877) blevet suppleret efter 416, hvis
omkvæd, ‘Vidl(ag)’ han har afskrevet, men den manglende del af str. 2
har han ikke kunnet udfylde efter denne kilde, da str. 2 ikke findes heri.
Lbs 655, 8° er if0lge Skrá skrevet af Markús Eyjólfsson (1748-1830),
der var præst til Sandar i Dýrafjörður. Digtet er heri pá pp. 116-121.
En sekundær afskrift findes i Lbs 191, 8°, der er skrevet af Páll Páls-
son; digtet findes her pá pp. 55-61; det er f0rst afskrevet efter 495 (Páll
Pálsson oplyser inden digtets begyndelse, at det er ‘eptir handr. í safni
J. A. 8V0 B. Nr I’) og bestár af 33 strofer; omkvædet er ikke medregnet
i strofetællingen, og som i 495 mangler stroferne 7, 8, 11, 19 og 34.
Skriveren har senere sammenlignet sin afskrift med 416 (‘handr. í safni
J. A. Andl. kv. N. II’) og tilfpjet de manglende strofer pá indsatte
blade; textafvigelser fra 416 har han skrevet som marginalvarianter.
Det er ikke muligt at ná frem til en n0jere aldersbestemmelse af
hándskrifterne udover at som nævnt er 405 som det eneste dateret
(skrevet 1819), de 0vrige vilde man umiddelbart henf0re til det 18. árh.;
1194 antoges af Jón Þorkelsson at være fra ca. 1680-90 (se ovfr. an-
f0rte henvisning til ísl. Fornkvæði IV, pp. xx-xxi), i hvilket tilfælde det
er det ældst bevarede. 449 og 655 er forholdsvis unge, máske f0rst fra
efter ca. 1800, f. ex. kan f0lgende bemærkes: i 449 bruges over gamle
lange vokaler undertiden to accenter, á, ö, u, undertiden en enkelt, á,
ó, í, og ö anvendes som i moderne retskrivning, f. ex. knör, öllu, hönd,