Gripla - 01.01.1982, Qupperneq 246

242
GRIPLA
2. Furðu þúngan frosta knor
frarn skal setia úr skorðum
lióða straums á leiðre fpr
lystugum klæddan orðum
ef greiðlega villde gefa til anz
ggfugleg bauga ná
enn eg veit þó ætlan mannz
oftlega bregðast má.
liniet omkvœd, hvis to sidste linier derefter gentages som l. 7-8 i hver strofe. Der
skal her pa dette sted — som formentlig overskueligere — gives en samlet oversigt
over de forskellige hándskrifters afvigelser i omkvœdets ordlyd:
1141: linierne 7-8 har i str. 2 formen enn eg veit þó ætlan mannz oftlega bregð-
ast má, men de f<þrste fire ord varieres i de flg. strofer pá flere máder: enn eg veit
það ..., hann ansaðe strax að . . ., allsatt er að . . ., osv. Ordet ætlan, som i for-
lœgget má have vœret forkortet med f<firste bogstav, er gengivet æfe i str. 14-19 og
21, men dette ord passer ikke her.
405: som det var at vente stemmer det i hovedsagen overens med sfisterhánd-
skriftet 1141, men ætlan stár dog skrevet fuldt ud i str. 17 og 19 (i str. 18 og 21
forkortet til æ.). Ellers er omkvœdet gœrne forkortet, ofte blot til e.e., og i str. 13
og 16 helt udeladt. Ubetydelige afvigelser fra 1141 kan konstateres i str. 4: en ec
v. a. æ. m.; i str. 14 og 15: e. e.; i str. 29: s. a. (= so auglísist) a. æ. m.; i str. 37: so
þú minnist at ætlan manns, o. b. m.; og endelig i str. 38: athuga þad at æ. m.
416: de to linier har i str. 1 formen enn eg veit ad ætlan mans, optlega bregdast
má, hvilket gennemf<f>res — som regel forkortet — i digtets f<j>rste del. I str. 26 ff.
forkortes linierne til e. sk. n. eller e skil, hvilket má betyde eg skil nú; i str. 37 og
38: e. sk. h. (vistnok = eg skil hitt), i str. 39: e. v. nu ad, hvor e. v. má forstás som
eg veit; i stroferne 10 og 27 er linierne helt udeladte.
449: de to linier har i str. 1 formen af því veit eg ætlan mans optlega bregdast
má; i' str. 2, 3, 16 og 17: enn eg veit þo; i str. 4, 11-13 og 15: Enn Eg v.; i str. 5:
enn eg veit ad; i str. 7: Enn eg v. þ. ætl.; i str. 9: enn; i str. 8, 10, 18 og 19: Enn
eg; i str. 14, 20 og 22: Enn; i str. 23: enn eg veit; i str. 30: Enn eg higg ad ætl.;
i str. 24: Eg skal hallda ad; i str. 25: eg skal halda; i str. 27: Eg skal; i str. 28: Eg
sk.; i str. 31: Enn Athuga nii ad; i str. 32: Athuga nú; i str. 33: Ath. þ.; i str. 37:
ath. hitt ad; i str. 34-36 og 38: ath.; og endelig i str. 39: eg veit nú ad; i str. 6, 21,
26 og 29 er linierne lielt udeladte.
1194: ordlyden er i str. 1 den samme som i 1141, dog at að ætlan er blevet til
0tlun; i str. 2: enn eg veit ad; i alle évrige strofer er omkvœdet udeladt.
495 og 655: de to linier er i begge hándskrifter gcnnemfért i alle strofer i
formen er þad vijst ad ætlan (eller ætlun) mans, optlega bregdast má; dog synes
655 i str. 28 at have vel for vijst.
Str. 2: mgl. 405, 416. 1-2 Furðu — skal] mgl. pá grund af lakune 495. 2
setia] jta 1194. 3 leiðre] leid og 449, 1194, 495, 655. 4 lystugum] lystugur