Gripla - 01.01.1982, Side 296

292
GRIPLA
(93), sendá (133), uilldí5 (133), kosning (195) samt jöfRí (61) og vördr
(19). Det skal dog fremhæves at i de fleste tilfælde er lang vokal ikke
fremhævet med accent.
I andre tilfælde er distributionen af bogstaver og tegn i h0jere grad
betinget end forholdet er for accenternes vedkommende. Det gælder
sáledes forholdet mellem ‘i’-‘j’ og ‘u’—‘v’ samt den grafisk-funktionelle
distribution af de tre ‘r’-typer, der findes i fragmentet.
FORHOLDET
Generelt anvendes ‘i’ i alle stillinger i ordene med undtagelse af fplgen-
de, hvor ‘j ’ dominerer eller er enerádende:
1. Ordinitialt skrives ‘j’. Foran vokaltegn er denne regel undtagelses-
l0s, f. eks. /nm/rv (75), jola (90). Foran konsonanttegn er ‘j’ langt
hyppigst, men der kan findes eksempler med ‘i’, f. eks. jslandí (159)
— islmdz (168), jvar (204) — ívavs (208) osv.
2. Præpositionen í skrives ‘j’. Denne regel kan ses som en underafdeling
af den foregáende, idet ‘j’ med kun meget fá undtagelser skrives
sammen med styrelsen, f. eks. jkaupmannahofnn (185), jeyrasundí
(185). I de fá tilfælde hvor præpositionen optræder som ‘i’ er den
sammenskrevet med styrelsen, der indledes af et konsonanttegn,
íftvdínne (75), ímot (81), inortgi (166).
3. Som sidste komponent i tal findes ‘j’ enerádende, f. eks. Jíj. (79).
4. Ganske enestáende findes ‘j’ finalt i hegomj (168).
11. og 2. falder den grafiske distribution af ‘i’ og ‘j’ sammen med en
fonologisk, idet ‘j’ overvejende optræder foran vokal, og ‘i’ foran kon-
sonant, vel at mærke i de fá tilfælde hvor ‘i’ optræder ordinitialt. At det
er den grafiske stilling der er udslagsgivende fra skriverens side og ikke
en fonologisk analyse fremgár af, at der stavelsesinitialt inde i ordene
(altsá samme fonologiske position som ordinitialt) konsekvent anvendes
‘i’, hvor man fonologisk kunne have forventet ‘j’, f. eks. jekreyium (4),
htxía (26) og ryiafylki (56). Konklusionen er, at ‘j’ anvendes ordinitialt
og ‘i’ ellers, men med en tendens til fonologisk distribution ordinitialt.
FORHOLDET ‘u’-'v’
Distributionen af ‘u’ og ‘v’ er ikke den samme som af ‘i’ og ‘j’, som
man máske umiddelbart kunne forvente. Begge bogstaver forekommer
5 Af typografiske grunde sættes ‘i’ med dobbeltaccent i.