Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 298

294
GRIPLA
‘y’. I et tilfælde findes dog systyr (86) med r-1. Det má skyldes, at
skriveren fejlagtigt har skrevet ‘y’2 for ‘i’; skrivemáden med r-1 for-
klarer sáledes den usædvanlige vokalisme som en fejlskrivning. Fre-
kvensmæssigt er r-l’s foretrukne stilling medial, men det beror i h0j
grad pá at finalt ‘r’ oftest indgár i abbreviaturer.
Anvendelsen af r-2 er betinget af de grafiske omgivelser, idet det
findes efter bogstaver hvis hpjredel er buet (‘b’ ‘d’ ‘g’ ‘o’). Lidt over-
raskende findes det ogsá konstant efter ‘y’ og i fire tilfælde efter ‘v’
(syívr (18), /vm/rvr (104, svtrrír (135), Gizvri (156)).
r-3 bruges ogsá báde initialt, medialt og finalt, dog er den foretrukne
stilling initial. Desuden anvendes r-3 i forbindelse med radikale for-
kortelser som f. eks. Riki (74). Endelig skal det nævnes, at r-3 anvendes
nár der angives gemination. Da ortografien ikke ipvrigt anvender kapi-
tæler til angivelse af gemination, men prik over bogstavet, findes r-3
f0lgelig med prik over. Brugen af r-3 i denne funktion má karakteriseres
som redundant. I teksten nedenfor er ‘r’ med prik over oplpst RR, f. eks.
kvRR (25), SaRRe (81).
r-2 og r-3 holdes systematisk ude fra hinanden, men med to und-
tagelser. I propriet fndR(ekr) (96) anvendes r-3 efter ‘d’, hvor man i
overensstemmelse med systemet kunne forvente r-2. Brugen af r-3 her
má forklares med, at den radikale forkortelse har fremkaldt r-3. Det
andet eksempel er ordet vgrr (98), skrevet med r-2 som venteligt efter
‘o’, men med geminationsprik over — altsá en funktion hvor r-3 ellers
er enerádende. Ved et sádant sammenst0d mellem systemer er det i
dette tilfælde de grafiske omgivelser, der fremkalder r-2 med prik over.
At r-3 má vige understreger blot dette bogstavs redundans.
r-1 og r-3 holdes ikke ude fra hinanden. De optræder begge i samme
stillinger. Frekvensmæssigt er r-1 langt hyppigst, mens r-3 har den
videste distribution (ved radikale forkortelser og redundant ved gemina-
tion).
BOGSTAVET V
Fragmentet anvender to typer af ‘s’: s-longa (f) og kapitælen ‘s’. Di-
stributionen af disse to typer gælder báde grafiske og sproglige (orto-
grafiske) forhold. De optræder begge initialt, medialt og finalt, men
s-longa har langt den stprste frekvens (ca. 230 forekomster mod 75).
Initialt er anvendelsen af de to typer grafisk betinget, idet kapitælen ‘s’
i overvejende grad anvendes i smáord som svo, sem, men dog ogsá i