Gripla - 01.01.1982, Qupperneq 305

GULLINSKINNA AM 325 VIII 5c 4TO
301
(15), jafnan (32, 101), þadan (78), annan (189), mann (101) og desuden
i mmna (147), allfeginn (137). Endelig findes ‘t’ i bor'n (95), vorit (123,
202) og i skípat (169).
Konjunktionen ok (sáledes skrevet (93)) forkortes z. Bogstavet ‘z’
med underlængde anvendes til forkortelse af ed i med (f. eks. 23).
Langt de fleste tegn, der h0rer til i denne gruppe implicerer ‘r’ og ‘r’-
forbindelser. Det gælder abbreviaturerne for ar, er/ir, ur. Anvendelsen
af disse abbreviaturer f0lger helt traditionen. F0lgende bemærkninger
skal knyttes til et par af dem.
Abbreviaturen for er/ir er i b0jningsendelser opl0st ir f. eks. i brodn
(186) i overensstemmelse med udskrevne former som f. eks. bxodir (82).
Af etymologiske grunde og i overensstemmelse med nedenfor nævnte
r«?-forkortelse er er/ir forkortelsen opl0st œr i vær/ (1, 102,188) og
/ær/ (12, 162).
Fplgende bogstaver anvendes interlineært med forkortelsesværdi ‘a’,
‘i’, ‘o’ og ‘v’. Det forkortede tegn er et forudgáende ‘r’ eller ‘v’. Eksem-
pler pá overskrevet ‘a’ med værdien ‘ra’ er gram (41), /ra (66), ofradi
(84) og med værdien ‘ua’ qnad (99 cf. 26). Eksempler pá overskrevet
‘o’ med værdien ‘ro’ er kross (153), dxottníng (180), bxodix (186) og
med værdien ‘uo’ íuo (11 ff). Der g0r sig det særlige forhold gældende
ved overskrevet ‘o’, at i en del tilfælde findes det over skrevet ‘u’ og
har som fplger kun værdien ‘o’. Disse tilfælde er .ívo (26, 103), huoRuxn
(33), kuomu (76, 144, 176, cf. de fuldt udskrevne former kuömu (81)
og kuomu (205)).
Abbreviaturen for re/ræ findes kun som grafisk repræsentant for
/r + æ/ og er opl0st rœ i frægí (36), fxæg (85), brædr (96) i overens-
stemmelse med formerne grœdi (37), brœdr (111, 195), cf. dog bredra
(97) som eneste modeksempel.
Overskrevet ‘i’ er hovedsagelig abbreviatur for ri/ir. Ofte har ‘i’ en
kraftig opstreg, sáledes at det fár stor lighed med det anvendte tegn for
forkortelse uden fast værdi, dvs. et omvendt, interlineært ‘v’ (se neden-
for). Herhen h0rende tilfælde er /il (8ff), vid (38ff), œg\ (36), œ\g\ (71ff),
eigi (179), Riki (74ff), /yrir (77ff), þn\ (98). Da de alle indeholder ‘i’ i
den abbrevierede del er de anf0rt her.
Til angivelse af gemineret konsonant anvendes prik over ‘d, g, k, p,
r, t’. Hvis konsonanten er ‘n’ anvendes nasalstreg, jfr. Konsonantlængde
p. 297.