Gripla - 20.12.2012, Blaðsíða 322
GRIPLA320
Gering og sijmons oversætter i deres Kommentar zu den Liedern der
Edda (Gering og sijmons 1927–1931, 319) stedet på følgende vis: “befesti-
gen oder setzen wir breite steine auf ihre brust”. Der er imidlertid ingen
nærmere angivelse af, hvad der skal forstås ved “breite steine”.
verner Dahlerup anfører (Dahlerup 1928, 302–303), at oehlenschläger
har en noget anderledes opfattelse af betydningen af udtrykket breiða
steina, end den etablerede forsknings ædelsten. oehlenschläger parafrase-
rer: “to runde stene snøre vi fast paa Brystets Arr, / At Barmen høit kan
svulme med samt sit tvillingpar” (oehlenschläger 1819, 362). Dahlerup
støtter oehlenschlägers fortolkning med henvisning til, at det tydeligvis
var nødvendigt at give tor kvindebarm for at narre jætten. Muligvis er det
ud fra dette, at Martin Larsen i kommentarerne til sin oversættelse angiver
“brede Stene, for at danne kvindebarm” (Larsen 1943, 238).
jan de vries mener først (de vries 1928, 292–293), at der er tale om
brocher med ædelsten, de samme som andre steder benævnes brióstkringlor,
og finder ikke noget belæg for at sammenføre med steinasörvi, som finnur
jónsson har foreslået. senere skifter han dog mening (de vries 1967, 118)
og oversætter med “und breite steine/ auf der Brust liegen”, hvilket næppe
kan forstås som andet end brystsubstitutter.
finnur jónsson angiver ordlisten i sin Eddalieder (finnur jónsson
1888, 121) “steina brustschmuck von steinchen (glasperlen). Vgl. SnE. I, 334”.
Referencen til Snorra Edda drejer sig om smykket steinasørvi, hvilket jeg vil
komme nærmere ind på nedenfor. senere forklares det en smule mere ud-
førligt: “når digtet omtaler, at ‘brede stene’ blev anbragte på den forklædte
tors bryst, er dette en meget gammeldags kvindepryd, måske det såkaldte
steinasørvi (et halssmykke sammensat af ravperler og glasperler, der hang
ned på brystet... )” (finnur jónsson 1920, 166). Det virker dog som om,
også finnur jónsson bliver i tvivl med tiden: “bręiða stęina: brede (store,
sikkert runde) sten, smykker af rav?” (finnur jónsson 1932, 117). kvillerud
tolker dette som en åbning for muligheden af, at der er tale om sten som
bryster (kvillerud 1965, 79–80), hvilket meget vel kan være tilfældet.
Arkæologen Birger nerman vil belyse digtet arkæologisk og tolker
uden argumentation eller referencer til diskussionen udtrykket som bety-
dende “store perler”. Han bruger det til at tidsfæste digtet: “före omkring
700 äro stora pärlor sällsynta. … Þrymskviðas ifrågavarande uppgift bör
därför ha tillkommit efter omkring år 700” (nerman 1963, 129).