Gripla - 20.12.2012, Blaðsíða 329
327
kend til gimsteina e(ða) glersteina, at þat var iforneskiv queɴa bvnaðr, er
kallat var steinsǫrvi, er þær hofþv ahalsi ser” (Finnur Jónsson 1931, 119).
Ganske vist angiver denne beskrivelse, at der er tale om halskæder i stedet
for brystkæder, men resten af beskrivelsen passer særdeles godt. Det gæl-
der både ideen om, at der er tale om en fast del af tidligere tiders kvinde-
dragt, og at dette steinasørvi indeholdt såvel ædelstensperler som glasperler.
selv hvis man ikke godtager denne omtolkning, må der afgjort være tale
om en “perlehalskæde”, som også findes i vikingetiden og er af samme type
som kæderne mellem skålspænder. Der er altså ikke noget til hinder for,
at ordet steinasørvi grundlæggende simpelthen betød “perlekæde”, uanset
om denne var placeret om halsen eller over brystet, hvilket kan have skabt
lidt forvirring. Ædelstenene sigter sandsynligvis til perler af bjergkrystal,
karneol, ametyst, jade og rav, som alle er fundet i vikingetidsfund fra
skandinavien (Callmer 1977, 33 og 91). Glasperler findes i stort antal og
mange varianter (de gennemgås hos Callmer 1977, 78–90). Det generiske
steina i Þrymskviða giver i lyset af denne dobbeltreference god mening.
tilbage står spørgsmålet, hvad der menes med breiðr? “Brede perler” er
ikke mere oplagt end “brede sten” eller “brede bryster”, men ONP oplister
en anden mulig betydning, nemlig “bredende sig, udspredt”. Denne betyd-
ning giver god mening i sammenhæng med et sæt skålspænder med kæder
imellem, idet perlerne på kæderne netop bliver “spredt ud” over brystet,
og ikke hænger ned som ved en halskæde. Den samlede betydning bliver
altså “vi [aserne] lader perler [underforstået: være] udspredt på/hen over
brystet”.
Allerede finnur jónsson sammenkædede breiða steina med steinasørvi,
men han regnede mere med Snorra-Eddas placering af det om halsen end
med Þrymskviðas på brystet. forklaringen skulle være, at halskæden hang
ned på brystet (finnur jónsson 1920-1924 1, 166). når Þrymskviða er
udgangspunktet, er det imidlertid mest oplagt at tolke kæderne her som
hængende hen over brystet mellem skålspænderne. Denne fortolkning har
den fordel, at modsætningen mellem parallellen til steinasørvi og parallellen
til brióstkringlor, dvergar og lignende udtryk forsvinder, idet både perler og
brocher er del af smykket. således får denne fortolkning delvis støtte fra
en betragtelig del af den filologiske forskning, ud over finnur jónsson fx
jan de vries og klaus von see. Derudover er der med skålspænder tale om
en meget udbredt og almindelig genstand fra vikingetiden.
ENN Á BRIÓSTI BREIÐA STEINA