Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 24

XXII
C bevaret nogle mindeord om Egill efter at han er blevet hdjlagt: og
þiker ey verid hafa meiri afrekz madur j fornum sid, otijginna manna
enn Eigill sonur Skallagrijms. Hann var primsigndur og blotadi alldrej
god (B-tekst i AM 463 4to, s. 112, næsten enslydende i C; i W-kodeks-
en mangler et betydeligt stykke til slut).
Det er for nylig blevet pápeget, at disse ord har en sláende lighed
med storbonden og vikingen Sveinn Asleifarsons eftermæle i Orkney-
inga saga4. Da det tidligere er pávist, at Orkneyinga saga har været mo-
del for en række særprægede episoder og udtryk i Egils saga5, er der al
grund til at tro, at mindeordene om Egill hprer til den oprindelige sa-
gatekst.
Desuden drejer det sig om et plusstykke i B og C i sagaens slutning,
i forhold til den bratte slutning i A-redaktionens hovedhándskrift M
(plusstykket, her efter K2, i trekantede parenteser); . . . Skuli hafði att i
viking .vij. orrostur {og þötte hann vera hinn meste kappe og fullhuge.
för hann epter þad tit til Islands, og settizt i bti ad Borg, og bjö þar til
elle, og kom margt mannafra honum. Og likur þar þessarre frásauguj.
Sáledes slutter sagaen i C (og tilsvarende i B-teksten AM 463 4to),
hvilket overensstemmer med almindelig sagaskik. Derfor kan der næp-
pe være tvivl om, at den uventet bratte slutning i M skyldes pladshen-
syn nederst i sagatekstens sidste spalte, f. 99rb6.
§ 2. Nærværende udgaves tilblivelse. Allerede fpr jeg med udgangen af
1987 fratrádte min stilling ved Stofnun Árna Magnússonar á íslandi,
var jeg begyndt pá forarbejdet til en normaliseret udgave af M-teksten
af Egils saga med (a) rettelser og tilfpjelser - d.v.s. hovedsagelig de tre
store digte, (b) et noteapparat med udvalgte varianter fra W og K og i
nogle tilfælde fra fragmenter, (c) forklaring pá engelsk af udvalgte ud-
tryk - særlig af hensyn til læsere, som ikke har islandsk som moders-
mál, og desuden (d) forord og efterskrift7.
4 Helgi Guðmundsson, Um haf innan. Vestrænir menn og íslenzk menning á miðöldum,
Rvk 1997, s. 295.
5 Bjami Einarsson, Litterære forudsætninger for Egils saga, Rvk 1975, s. 156-186.
6 [D.v.s. skriveren af M har önsket at efterlade hele f. 99v, der er den sidste side i et læg,
som en blank bagside, svarende til den máde hvorpá han har undladt at skrive pá forsi-
den af sagaens fprste læg (f. 62r); dette er ársagen til, at har han udeladt forlæggets sid-
ste sætninger. Red.]
7 [Denne udgave páregnes udsendt senere af The Viking Society, London, i selskabets
Text Series. Red.]
J