Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 43

XXXIX
Nyudgavens tekst af f. 70rbl-8 er igen baseret pá FJ (67,11-20),
hvorimod resten af denne side er læst direkte efter M.
§ 2.3. Teksten páf. 99r. Dele af f. 99r er som tidligere anfprt meget
vanskelige at læse, navnlig spalte a. Efter de ældste afskrifter at dpm-
me har denne side ikke været helt sá problematisk, den gang original-
afskriften blev foretaget, og det samme gjaldt stadig, da Finnur Jóns-
son forberedte udgaven af 1886-88, selv om det et par steder har været
muligt at rette hans læsning. Afskriften i AM 460 4to, skrevet i Kpben-
havn af Eyjólfur Bjömsson (1666-1746) og rettet af Ami Magnússon,
har ogsá vist sig nyttig ved læsningen af f. 99r, foruden en afskrift fra
det 19. árh. i AM 946 f 4to.
§ 2.4. Teksten paf. 99v (Arinhjarnarkviða)'6. Hele den side, som stár
umiddelbart efter sagaens slutning (f. 99v), har oprindelig udgjort en
blank bagside (se ovenfor, udgiverens forord § 1.4 med note 6). Pá
denne side er begyndelsen af Arinbjamarkviða senere nedskrevet; re-
sten har muligvis stáet pá et blad indlagt mellem ff. 99/100. Digtets
tekst er næsten ulæselig, selv om enkelte ord eller bogstaver kan skel-
nes her og der. Ikke desto mindre stár det klart, at vi her har at gpre
med en skriver hvis skrift har visse træk, som afviger fra hovedskrive-
rens og de fpr omtalte strofeskriveres hænder. Denne skriver har lige-
som de andre været aktiv i det 14. árh., men hans tekst af Arinbjarn-
arkviða hprer ikke til A-redaktionen i snævrere forstand. Alligevel er
det naturligt at medtage den i en udgave af sagaen efter M, da dette
hándskrift er det eneste fra middelalderen overhovedet, som har beva-
ret andet end spredte strofer fra digtet.
§ 2.4.1. Arinhjarnarkviða i AM 146 fol. Den ældste afskrift af digtet
findes indsat i Egils saga i AM 146 fol. Dette hándskrift indeholder en
kopi af hele M-teksten af Egils saga, formentlig efter ovennævnte AM
460 4to, men med (pvrige) lakuneudfyldninger efter B-hándskriftet AM
463 4to; hánden tilhprer den kendte skriver Ásgeir Jónsson (ca. 1657-
1707), som fra slutningen af 1688 og indtil et par ár inden sin dpd var
ansat som sekretær hos historiografen Þormóður Torfason (Torfæus) i
Norge17. 146 er utvivlsomt udfærdiget i Norge pá Torfæus’ foranled-
ning. Der er enkelte korrektioner i Árni Magnússons hánd, som má
16 [Dette afsnit forelá ikke i endegyldig form fra Bjami Einarssons hánd, hvorfor det er
revideret og suppleret uden særskilt anmærkning. Red.\
17 Vedrprende Ásgeir Jónssons liv og virksomhed se senest Jon Gunnar Jprgensen, Det
tapte hándskriftet Kringla, Acta tlumaniora 80, Oslo 2000, her s. 143-144 med yderlige-
re litteraturhenvisninger.