Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 35

XXXI
sagen samme tekst som afskrifteme fra det 17. árh., foruden et vist ind-
byrdes slægtskab. Desuden citeres et par gange udgaven af Egils saga
ved Guðmundur Magnússon, som udkom posthumt i Kpbenhavn 1809
(GM).
§2.1.1. Læsning aff. 69v i Finnur Jónssons udgave af1886-88. Med
undtagelse af et stykke tekst pverst i venstre spalte (slutningen af kap.
21) har Finnur Jónsson tilsyneladende kunnet læse hele f. 69v, den
gang han forberedte Egils saga til trykning for ca. 115 ár siden (jf. FJ
61,8 - 63,5). Men som Jón Helgason har sagt, ville det nærmest være
et underværk, hvis der ingen fejl var (“það gengi furðuverki næst ef
hvergi skeikaði”, JH 1956, s. 143). Det er rimeligt at tro, at siden ikke
har været fuldt sá ulæselig i 1880’eme som nu, ikke mindst, fordi den
i det lange lpb næppe kan have haft godt af at blive udsat for opfrisk-
ning med destilleret vand, hvilket ábenbart var Finnur Jónssons praksis
i sádanne situationer8.1 stedet for det allerede den gang ulæselige styk-
ke pverst pá f. 69va har Finnur Jónsson indsat tekst fra W-kodeksen; i
sin næsten 100 ár ældre udgave havde Guðmundur Magnússon her be-
nyttet Ásgeir Jónssons afskrift, AM 146 fol., som i dette tilfælde stptter
sig til B-teksten i AM 463 4to (jf. § 2.4.1 nedenfor).
§ 2.1.2. Lakuneudfyldning i afskrifter fra det 17. og 18. arh. De fire
afskrifter JS, 145, 426 og 455 har alle oprindelig haft en lakune ved f.
69val-10 i M (slutningen af kap. 21). I JS, 145 og 426 er den senere
blevet udfyldt af en anden skriver, mens den som nævnt stadig er ube-
skrevet i 455. Lakuneudfyldningerne i JS og 145 ligner hinanden me-
get og er af samme art som FJ 60,21 - 61,8, der som ligeledes nævnt er
hentet fra W. I 426 er lakunen blevet udfyldt med en tekst, som er nært
beslægtet med C-redaktionen.
I JS ligger der pá dette sted, d.v.s. mellem ff. 33/34, et lille papir-
stykke (beskadiget foroven), hvorpá der med en hánd fra det 18. árh.
gpres opmærksom pá lakunen i slutningen af kap. 21, samt to mindre
lakuner i begyndelsen af kap. 22; og pá papirstykkets bagside henvises
tillige til to smá lakuner i kap. 44 (Egills oplevelser pá Atley)9. Selv
8 Jf. hans omtale af “den bekendte vand-metode” i FJ, fortale s. xxxi, hvor det drejer sig
om læsningen af Arinbjarnarkviða (M f. 99v); endvidere hans bemærkning Skjd. I 59
om, at det blev ham forbudt at anvende vand i biblioteket i Wolfenbiittel. I hans selvbio-
grafi tilfdjer han karakteristisk: “og gerði jeg það þá auðvitað samt í leyni” (Ævisaga
Finns Jónssonar eftir sjálfan hann, Safn Fræðafjelagsins X, Kph. 1936, s. 84-85). [Pá an-
fprte sted i JH 1956 gives der udtryk for den nærliggende mistanke, at “einhver óþverri”
ogsá har været brugt, dog ikke nðdvendigvis af Finnur Jónsson. Red.]
9 [If0lge den i note 31 nedenfor citerede, digitale gengivelse af hándskriftet er papirstyk-
ket nu overfprt til sidstnævnte sted, d.v.s. mellem ff. 70/71. Red.]