Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 57

LIII
Som indledningsvis omtalt indeholder Eyf3 et stykke tekst, der ned-
stammer fra samme originalafskrift af M som de i § 3.1 behandlede,
fortrinsvis ældre tekstvidner. Denne M-tekst strækker sig fra sagaens
begyndelse til slutningen af kap. 51, dog med undtagelse af den pas-
sus, som svarer til den ulæselige f. 69vb i M. I det fprste afsnit fore-
kommer dog enkelte ord, som stemmer bedre med B-redaktionen: sále-
des er M’s kaupmaðr i kap. 1,26 en ábenlys fejl for kappsmaðr, og her
har 1421 kapsmadr i overensstemmelse med B-redaktionen, mens de
to andre Eyf3-hándskrifter har beholdt kaupmadr. M’s muligvis ogsá
fejlagtige læsemáde vm Eiðsio (kap. 4,22, i stedet for Heimskringlas
vm £7e>38) er blevet til det umulige med eyde skog i Eyf3, hvilket delvis
stemmer med B og C: med eidaskog. I stedet for M’s hoffirer þer eða
keppiz við þer meiri menn (kap. 6,34) har Eyf3: þier hofleisu vid þier
meire menn nie keppir vid þa\ dette stemmer delvis bedre med B (W):
þer hofleysu við þer meiri menn. I stedet for tekst fra M f. 69vb har
Eyf3 en slags B-tekst, ligesom de pvrige afskrifter i denne gruppe.
Kap. 51 i M slutter med ordene: Gerðuz þa marger otryGer. þeir er
aðr voro þionostufullir. Her tilfpjes i Eyf3: fyrer ofrykis sakir og
hrædslu. Denne tilfpjelse stemmer helt med B-teksten i AM 463 4to,
mens selve W-kodeksen har rikis for ofrykis.
Kap. 52 i Eyf3 forekommer at være en slags A-tekst (omend temme-
lig sjusket), men indeholder adskillige udtryk, som stemmer helt eller
bedre med B-redaktionen. I to tilfælde er der indholdsmæssig overens-
stemmelse med denne:
(1) I stedet for M’s stykke om Álfgeirr jarl (kap. 52,22-23): Aller
mælltu þar eitt vm at Alfgeik J(arl) hafði hinn vesta hlut afok þotti
þat til liggia at taka afhonum tignina har Eyf3: Aller mæ(lltu) ad
þeir brædur Hæ(ngur) (!) og Adi(ls) hefdu hinn vesta hlut af ad
þeir væru drottins svikarar og þeir villdu þegar drepa þá er þeir
næduz (1408, s. 133). Det sidste stykke har, med undtagelse af
navnet Hængr (fejl for Hringr), en parallel i B-redaktionen, som
heller ikke har det tilsvarende stykke om Álfgeirr jarl. Det fore-
kommer sandsynligt, at begge stykker stammer fra den oprindeli-
ge sagatekst, og i sá fald er de to redaktioner A og B blevet for-
kortet pá hver sin máde.
(2) Det andet tilfælde kommer som en tilfpjelse til ordene: En er
stefna su var liðin er akueðit var (M kap. 52,73). Eyf3 fortsætter:
38 Jf. HkrFJ I 113,16 (Haraldz saga ins hárfagra, 12. kapitel).