Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 44

XL
være indf0rt senere end hans erhvervelse af hándskriftet efter Torfæus’
d0d i 1719, dog ingen til teksten af Arinbjamarkviða. Til 146 h0rer en
seddel, ogsá med Ami Magnússons hánd, hvis indhold angár netop
dette digt:
þesse drápa stendr i eingum Eigils sögum, nema þeim er Þormodr hefr
lated skrifa. Hann feck drapuslitrid fra mier, og let þad so setia inn i sin
Exemplaria, qvæ interpolatio ferenda non est.
J ódru Exemplare, eins og þessu, med hendi Asgeirs, er og drapan, þad
feck Etats Raad Meier hia Þormodi, og eg epter Meier18.
Disse ord synes at betyde, at Ami Magnússon selv har udf0rt - eller la-
det udf0re - den originale afskrift af kvadet, og at Torfæus har ladet
Asgeir Jónsson benytte originalafskriften (eller eventuelt en kopi af
denne) til den kritisable interpolation i sagateksten19. Nár Ámi Magn-
ússon bruger udtrykket slitrið om Arinbjamarkviða kan det hænge
sammen med, at kvadet slutter brat i 146 med fprste halvdel af str. 22;
desuden antyder Ásgeir Jónsson med prikker nogle fá ulæselige ord i
teksten og giver enkelte rettelser eller varianter, deraf tre i firkantede
parenteser inde i linjen - hvilket minder om Ámi Magnússons egen
fremgangsmáde - og tre andre i margenen.
§ 2.4.2. Citater fra Arinbjarnarkviða i AM 761 b 4to. Ámi Magnús-
son har anlagt en samling af- bl.a. egenhændigt afskrevne - skjalde-
digte, som opbevares i AM 761 a-b 4to. I samlingens anden del, 761 b,
er der et afsnit helliget Egill Skallagrímssons digtning. Afsnittet be-
gynder ff. 32-36 med citater fra Snorra Edda, blandt hvilke der pá f. 33
findes tre strofer fra Arinbjarnarkviða, nærmere bestemt (sidste halv-
del af) str. 17, str. 15 samt til slut det, der formodes at være kvadets str.
25. Om sidstnævnte strofe skriver Árni Magnússon i margenen: “þetta
ætla eg og se ur drapunni um Arinbiom”; forbeholdet skyldes nok, at
strofen ikke er bevaret i forbindelse med Egils saga, men kun i Den
18 Det andet, fra etatsrád Meier erhvervede, eksemplar af sagaen er gáet tabt, hvilket
ogsá gælder en anden afskrift af Arinbjarnarkviða ved Asgeir Jónsson; se AMHskrfor-
tegnelser, s. 52, 78.
19 Det kan tilfpjes, at digtet Hgfuðlausn, som Ásgeir Jónsson ogsá har indsat i sagaen i
146, trods enkelte afvigelser tydeligvis er en kopi af Árni Magnússons egenhændige af-
skrift i fprste del af hans samling af skjaldedigte i AM 761 a-b 4to (se § 2.4.2). Heller
ikke i Ásgeir Jónssons afskrift af Hpfuðlausn findes der nogen rettelser med Ámi Magn-
ússons hánd. (Ifplge Jón Helgason har Árni Magnússon benyttet to forskellige redaktio-
ner af Hgfuðlausn; den ene har stammet fra W-kodeksen og den anden fra redaktionen
ved Bjöm Jónsson á Skarðsá. Jf. Jón Helgason, Höfuðlausnarhjal, i: Einarsbók. Afmælis-
kveðja til Einars Ól. Sveinssonar 12. desember 1969, Rvk 1969, s. 156-176, her 165).