Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Page 66

LXII
side stár imod 560 og B pá den anden, og andre hvor A og B stár imod
560 og C. I ingen af de sidstnævnte tilfælde er der dog tale om ting,
som afgjort mátte udelukke, at dette stykke i 560 kan være nærmest
beslægtet med A; de læsemáder, det drejer sig om, má være opstáet sá-
ledes, at to skrivere uafhængigt af hinanden har ændret eller forkortet
pá samme máde (JH 1956, s. 138-142). - I denne udgave trykkes styk-
ke (a) fra 560, svarende til M kap. 9,14 - 14,23, som Tillæg IV.
§ 5. Benyttelsen af et hándskrift tilhfirende A-redaktionen i Specimen
Lexici Runici. I sin afhandling om kilderne til Ole Worms Specimen
Lexici Runici (Hafniæ 1650, her forkortet SLR), hvis hovedgrundlag
har været en samling af oldislandske udtryk ved pastor Magnús Olafs-
son i Laufás (1573-1636), har den engelske forsker Anthony Faulkes
bl.a. en liste over citater fra Egils saga (jf. The Sources of Specimen
Lexici Runici, íslenzk tunga 5, 1964, 30-138, her 72-79). Faulkes for-
moder, at det benyttede hándskrift stammer fra M og at det til trods for
visse afvigelser er nært beslægtet med 1600-tals afskrifterne JS, 145
og 568, foruden med H. Men forholdet er dog mere indviklet, idet
Faulkes’ citat nr. 23 (Hygg eg ad Haraldur hafe byrder gnögar og
hamingiu hann er kongur vijdfrægur, enn kongur vor hafe ej krepping
fullan) delvis har en parallel i Eyf3: eg higg hann hafe birder nögar til
hamingiu þvi kongur er vidfrægur enn kongur vor hefer ey gripyng
fullan (sál. 1421, det samme i 1408 og 2963, med undtagelse af læse-
máden greyping i 2963). I M stár der (kap. 3,47-48): þuiat ek hyG at
hann hafi þar byrði gnoga hamingiu er konungr vak hafi eigi krepping
fullan. Endvidere viser det sig, at SLR har verslinjen vel glyadra þygia
(str. 9,6), der stemmer med vel glyiaðra þygia i M kap. 44,41, hvor
1600-tals afskrifterne har - en smule varierende - vel ockadra þeygia
(D og H det tilsvarende velokadra þeya), mens Eyf3 har vel eg adra
þeigia. I endnu et tilfælde (citat nr. 63) har SLR verbet kneikte i over-
ensstemmelse med M kap. 71,74; her har 1600-tals gruppen keikti (D
og H keykte), men i Eyf3 læses hnickti.
Pá den anden side omtaler Faulkes tre tilfælde, hvor ordlisten i SLR
har andre udtryk end M og 1600-tals afskrifterne:
(1) Citat nr. 82, Mannspiell, hvor M kap. 54,58 har mannfall
(formen mannspell forekommer dog senere i M, kap. 74,32). Her
stemmer ordformen i SLR med B (W-kodeksen f. 43r32) samt
med C.