Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 37

XXXIII
Tidligt i næste kapitel i JS er to mindre lakuner blevet udfyldt af den
samme hánd, som har skrevet i den store lakune. De nærmeste ord for-
an den fprste (mindre) lakune er: epter firdinum z (z = ok), hvorefter
der skrives: þad sem hvataz, som er klart gætteri. Her har FJ 61,12 læst
firði vm Skarnssund. Men i GM stár firdinum Þrándheimi med fodno-
tebemærkningen: “ita lego in Membr. Kálf. [d.v.s. Möðruvallabók]”
(s. 87). Samme tilfpjelse med henvisning til M findes med en ukendt
hánd i Asgeir Jónssons afskrift.
Pá dette sted i 145 (f. 16vl2-13) har der oprindelig stáet epterfyrde-
num og so vmm Beytesia jnn til Elldueydz, men mellem det andet og
det tredje ord er der ude i venstre margen tilfpjet ordet og efterfulgt af
en række prikker. Den tilsvarende lakune i 426 og 455 er blank. I D og
H (som i 145 fpr tilfpjelsen) er lakunen oversprunget og teksten til-
syneladende fejlfri: reru inn eptir firdinum og so um Beitesiaa inn til
Elldueids (H 32,19-20)10.
Den næste lille lakune i JS og 426 er udfyldt med ordet Naumudalz
med den samme skrift som de tidligere lakuner (stemmer med FJ
61,14). Den tilsvarende lakune i 145 f. 16vl4-15 er ogsá udfyldt med
Naumudals, men ordet er overstreget og oc skrevet interlineært bagef-
ter; den ansvarlige for denne rettelse har dog glemt at slette de over-
flpdiggjorte ord oc til foran Naumudals. Her er der stadig en blank la-
kune i 455* 11.
Det er vigtigt at nævne, at lige foran har alle disse tekstvidner den
samme læsemáde: um heidi og til. Dette er forkert; det rigtige er vm
eiðit til, som er læst sáledes hos FJ 61,14 (GM har yfir eidit til ligesom
B- og C-redaktioneme). Der er tale om Eldueið, som er nævnt i sæt-
ningen foran. Læsemáden heiði pá dette sted er kun ét bevis blandt
mange for, at hándskrifteme fra det 17. árh. samt D og H har deres fæl-
les oprindelse i samme originalafskrift af M (se nedenfor § 3.1).
Kort efter er der endnu en lille lakune i 145 og 455. I 145 svarer la-
kunen til FJ 61,17: Hann hafði .v. skip eða .vj. ok oll stór, men i 455
begynder lakunen efter Hann hafði. I 145 er den halve lakune udfyldt:
og vj skip. Dette er B-tekst, skrevet med samme hánd som teksten i den
fprste (store) lakune. I lakunen i 455 har en anden hánd skrevet: sex
skip oc oll vel skipud at vopnum oc monnum (de sidste to ord i marge-
nen af mangel pá plads)12.
10 [Det samme gælderde yngre hándskrifter Eyf3 og984, jf. §§ 3.2.2-3.2.3 nedenfor. Red.]
111 H trykkes Naumudals, og det samme st&r i D [samt Eyf3 og 984, Red.].
12 [Udgiveren bemærker Gripla VIII 12, § 11, at udfyldningen i 455 gár igen i JS og 426
(den findes ogsá i 984), mens H har varianten Hann hafdi mikinn hast aa ferdenne. Det vi-
ser sig, at denne novation er fælles for H og Dublin-hándskriftet, jf. D, s. [323],24. Red.]