Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.2001, Blaðsíða 53

XLIX
tilfælde - har sprunget et ord over. Om Skallagrímr fortælles det, at
han oprettede en smedje pá Raufarnes, men at han ikke kunne finde en
passende sten til at udhamre jem pá: þuiat þar er ecki malargriot (M
kap. 30,32-33). Skriveren har med rette fundet det mærkeligt, at saga-
en taler om mangel pá malargrjót, fordi dette kun kan betyde rullesten
(.mgl f.). Han har derfor tilfpjet adv. nema: þar var ecki nema malar-
griót (f. 14r3). Dette giver en rationel mening - og stemmer desuden
med C-redaktionen.
Skriveren af 568 II har i teksten svarende til den anden store lakune
i M en korrekt variant til de pvrige 1600-tals afskrifters fejlagtige
herþinge, nemlig det utvivlsomt rigtige husþinge, som sandsynligvis
er skriverens fomuftige rettelse af den oprindelige afskrivers fejl-
læsning (nærmere i §§ 3.2.1-3.2.2).
Det skal tilfpjes, at 568 II i fællesskab med 455, alene af alle tekster
i gruppen inklusive H, har den helt korrekte gengivelse af et sjældent
udtryk i M: Þorst(eini) var ok ecki við hann astuðigt (kap. 79,5-6). FJ
293,6 ændrer dette til: Þorsteinn var ok ecki við hann ástúðigr. Finnur
Jónsson har altsá uden kommentar rettet adjektivets utvivlsomme in-
tetkpn til hankpn. Jón Helgason har i Opuscula I 353-354 pápeget, at
neutrumsformen af adjektivet forudsætter, at forkortelsen af egennav-
net i M oplpses Þorst(eini). Pudsigt nok har den unge afskrift D vidst
at bpje egennavnet i dativ, men adjektivet har her og i H fáet formen
ástudligt (jf. 145 ástudugt). De pvrige har valgt nominativ, men kun JS
og 426 har i overensstemmelse hermed givet adjektivet den maskuline
form (her dog astudlegur).
§ 3.1.5. JS 28 fol. er skrevet af pastor Jón Erlendsson i Villingaholt
(t 1672)31. Hándskriftet er sandsynligvis skrevet for biskop Brynjólfur
Sveinsson, ligesom mange andre fra Jón Erlendssons hánd. Biskoppen
har foræret det til sin slægtning Helga Magnúsdóttir i Bræðratunga
ifplge hendes egen oplysning pá f. lr, hvor hun giver bogen videre til
sin datter, Jarþrúður Hákonardóttir, den 31.1.1675.
Jón Erlendsson var en omhyggelig afskriver, og hans afskrift benyt-
tes her som grundlag for den tekst, som erstatter de to tabte blade i M
efter henholdsvis f. 77 og f. 8332. Skriften er stor og klar, men flere ste-
der skrives bogstavet u sáledes, at det fuldstændigt ligner et n, og det
forekommer ogsá, at in fuldstændigt ligner et m. - I forlængelse af
31 [En digital farvegengivelse er tilgængelig pá internettet, p.t. pá adressen www.sagnanet.
is. Red.]
32 [Der meddeles varianter fra alle de pvrige i §§ 3.1-3.2 behandlede tekstvidner. Red. \