Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 32

Den danake Prceótegaard, aom den var
hvor Heste- og Kostald stodte sammen. Og naar
saa Ungerne med halvfærdige Vinger skrævede bas-
kende henover Kragetræerne og blev bange for
Vejrhanen, der pludseligt vendte sig og skreg...
Men Gaardspladsen var der da, den uhyre Gaards-
plads. Vedkasten og de 12 Favne Bogebrænde fra
Kongsdal, pynteligt stablede, skilte Staldlængerne
og Moddingbjerget fra den pyntelige Grusgaard med
Roser og Vildvin op ad Bindingsværket mellem Vin-
duerne. Udfor Kokkenindgangen stod paa en lav
stensat Hoj et mærkeligt firkantet Stolpetaarn med
Spidstag over. Det var Bronden; to Jernkæder ras-
lede op og ned, naar Pigerne hentede Vand; kiggede
man over Kanten, saae man en Spand gaa tom ned
og en anden komme plaskfyldt op; og allerdybest
nede mellem de mosgroede Graasten sitrede Ring-
ene i det blanke Væld. Saa blev det stille igen;
stirrede man længe nok, saae man i Dybets blaa
Himmelspejl sit eget Ansigt, lillebitte, ligesom i Mors
Pupil. Dér var Taaser nede sagde Kokkepigen;
men det var sikkert af dem med Ædelstene til 0jne.
Alt havde her en skjult, ligesom hellig Mening;
om det saa var den tjærede Baggaardsport, hvor
Far en Solskinsdag, feriesalig hjemvendt, sad og
gumlede sin Fedtemellemmad, da noget vaadt og
varmt kom ud gennem et Hul i Porten og slikkede
ham bag 0ret; det var deres Pudelhund, Trofast,
som bod sin Ven velkommen hjem.
Ad Baggaardsvejen ud i Haven dumpede man lige
ind til Jordbærrene; det var over Tiden, men saae
man Rækkerne efter, var der ikke saa faa af Farfars
Immerbær endnu; hojstilkede, morke og krydrede
ligesom Skovjordbær. Paa Udhusvæggen var der
Vindruer, dem maatte man ikke rore. Men imellem
32