Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 35

Den dandke Prœðtegaard, ðom den var
Sankt Lars Kirke var fuld af Tilhurere. »Mand og
Kvinde til hver sin Bænk — det var saa Sæd under
Tiders Gang»; — men nu blandedes de grundtvigi-
ansk. Et Kvarter, hojst 20 Minutter, varede Præ-
dikenen, stille og varm -—• ikke et hult Ord; saa bruste
Salmesangen igen. Foran Vaabenhuset var der sort
af Mennesker, som vilde hilse paa Præsten, naar
han kom ud; de langvejs korende eller gaaende
fulgte efter Sidsttjenesten flokkevis med ind til
Kaffe, Kringle og en Cigar i Salen. Hold efter Hold
vandrede saa ved Sommertid Haven rundt i de ny-
revne Gange, medens Flaget vajede over Blomster
og Lov. Bornene og Husets Gæster fra Kobenhavn
sammen med Knud og Trine Vævers, og den bar-
kede Skovarbejder med »Kongen» fra Ulkestrup
og »Kronprinsen» fra Tommerup, den gamle og
den ny Tids Forstemænd. Min Stedmoder, parti-
bestemt Grundtvigianer og Demokrat, var her en
udmærket Værtinde; og det var hende, der med
Madkurv og Salmebog gik begge Sogne rundt, over-
alt hvor Savn eller Sygdom fandtes. Maaske ogsaa
hun var Drivkraften, da det gamle Torvehus for-
vandledes til en Modesal, hvor Sognets Ungdom i
Vinterhalvaaret samledes til Bibellæsning eller Fore-
drag en Gang hver Uge. Her indkvarteredes ogsaa
for Natten mellem Lordag og Sondag de Skarer,
der nu og da kom vandrende de halvfjerde Mil fra
Vallekilde Hojskole, med Hilsen fra Fars Ven, Ernst
Trier. Og saa blev der alligevel Husrum for lig-
gende Gæster det meste af Sommeren; ingen
gammel Onkel saa vanskelig, ingen gammel Tante
saa rynket og svag, at ikke de var hjerteligt vel-
komne. Naar de var rejst, kunde man spinke og
spare, og det gjorde man tilgavns.
Naa, det var Ondlose; kun 1 Præstegaard af de
3, hvor jeg har haft mit Hjem, kun 1 af de 100 jeg
gæstet, af de 10 jeg har kendt noje. Gammelt stil-
fulde lollandske, sort Frakke og Kalot, og herre-
gaardsagtige nye paa Sjælland, begge Slags med
fornem Omgang og store Middage. Fynske Bin-
dingsværks-Idyller, fyldt med Boger, Blomster og
Malerier; Indre-Missions vestjyske med lutter gude-
lige Billeder og Bibelsprog paa Væggene. Præst-
gaarde, hvor Husets Dotre var Piger i Bryggerset
og Frokener i Stuen; og sonderjyske Præstergaarde
med dansk Aand og tysk Form i mangfoldige
Brydninger. Men ingen af disse bliver der Plads til
her; og det gaar endda.
Thi med sine 13 Stuer og Kamre, sine 10 Korri-
dorer, Gange og Forstuer, sine hundredaarige Uden-
omsrum og lange hemmelighedsfulde Korn- og
Æblelofter, staar midt mellem Kirke og Sogn, mel-
lem de Dodes Have og de Levendes, mellem fast
Overlevering og stridbar Fremtid, lige langt fra alle
Yderligheder, den Præstegaard, jeg her har skildret:
den rigtige danske Præstegaard — den »som var».
35