Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 112

Jyllandi) Hovedótad
Fra »Str0get».
Med det bor vi lade os noje. Hensigten med
denne Artikel er ikke at forme et historisk Synopsis,
et Uddrag af stovede Papirer. Og sagt i Fortrolig-
hed: et saadant vilde ikke frembyde Ting af storre
Interesse. Nogle Billeder flimrer naturligvis forbi:
Wallensteins Knægte og Torstensons hærgende
Tropper, der dundrer bort igen med Kirkesolv ring-
lende ved Saddelknappen. Fra Midten af det syt-
tende Aarhundrede slaar en Brandrog imod os, —-
svenske Soldater (tænk, at vi engang har kæmpet
mod dem!) har sat Fyr paa Skolegade og ved samme
Lejlighed forvandlet Ole Romers Fodested til en
ulmende Tomt. Endelig et Par Glimt fra en Tid,
der ligger os nærmere: Rytterfægtningen i Maj 1849
og den natlige Indskibning af Tropperne ved Hel-
genæs, for Danskernes Sejr ved Fredericia.
Af Krig og Brand og Farsot fik Aarhus vel sin
Del. Men den rejste sig igen. Handelen, som blev
plejet med Lyst og Vindskibelighed, lagde bestan-
dig Plastre over Saarene. Havet laa frit og aabent
som for — rede til at laane den hærgede Byorga-
nisme en gavnlig Saltvandsindsprojtning.
Men lige for vore 0jne er der skabt et Stykke
Historie, som i hvert Fald for mig tilstrækkeligt op-
vejer Manglen paa betydningsfulde Slagmarker-—-og
Gemakker, i hvilke man dernæst har sluttet Fred.
Hvad nytter det, at en Aarhusianer, der endnu ikke
har rundet de 40, foler sig ung og oplagt, naar han
i Virkeligheden er en ældgammel Herre. Den Ud-
vikling, som Jyllands Hovedstad i den sidste Men-
neskealder har gennemlobet, bestemmer hans Plads
mellem Lagene. Og meddeler han den yngste Ge-
neration sine Erindringer, ved han, at han er en
Sabelkat, en Forstening fra Miocentidens mærke-
lige Fauna. Saga er det han fortæller, skont hans
Barndom faldt for kun tredive Aar tilbage. Wallen-
steins Skandse, hvor han tumlede sig som nogen
Landsknægt, er slojfet og borte. Drengetidens Ga-
der med de fortryllende Navne »Gronland» og »Spa-
nien» finder han vel endnu, men Verden ender ikke
længere i deres umiddelbare Nærhed. Langs en
Strandpromenade, som alene Rio kan konkurrere
ud, fores han bort til den fjærne Skov uden nu at
miste Forbindelsen med Byen. Talstærke Forstæ-
der breder sig Staden rundt. Om Aftenen slaar
Lyset tilvejrs mellem Skylag, som dengang sejlede
usynligt over Himlen, eet med det rolige Morke.
Sporger han sig selv — hin Erindringens Son —
om hvad der er hændet, svarer Aarhus ham kort:
Fra Provins at være blev jeg Storstad, — det er alt.
I 1909 stablede Aarhus en Landsudstilling paa
Benene. Den var underskon at se paa og blev præ-
cis saa solid en Fiasko — okonomisk set — som
Misunderne kunde onske sig. Det direkte Tab lod
sig skrive med Tal. Den indirekte Gevinst har der-
imod ingen kunnet maale. Dog eet er givet: Ved
det Opbud af Initiativ, som dengang blev sat i Be-
vægelse, blev Aarhus sig sine Kræfter bevidst. Un-
der et ungt demokratisk Bystyre, hvis Psyke var i
god Kontakt med den Expansionstrang, der kende-
tegnede Tiden, gled Aarhus ind i en ny og rivende
Udvikling. Paa rundt regnet tre Decennier fordob-
lede den sit Indbyggerantal.
112