Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 183

BernedodeLigheden i 3e nordi.ike Lande
og selv om dette maaske i nogle Tilfælde kan bero
paa Forskelligheder i de anvendte Beregningsmetoder
(Afgrænsning overfor Dodfodsler og lignende), er
der dog ingen Tvivl om, at Danmark, som ellers
kan glæde sig ved sunde demografiske Forhold (vi
konkurrerer med Sverige om Forstepladsen med
Hensyn tii Befolkningens Middellevetid), staar
tilbage for flere Lande, naar det gælder Dodelig-
heden blandt spæde Born.
Til enhver Tid maa det være magtpaaliggende,
at Bornedodeligheden begrænses mest muligt — og
at Lægekunst, Hygiejne og Sociallovgivning her
kan udrette meget, viser Erfaringen — men ganske
særlig paatrænger denne Sag sig i disse Aar, hvor
Fodslernes Antal er saa lavt, at en stagnerende eller
endog aftagende Befolkning tegner sig som et truende
Fremtidsbillede. Nu kan man naturligvis ikke ved
Hjælp af Statistik frelse smaa Born fra at do, men
Statistiken kan dog maaske bane Vej for en yder-
ligere Nedgang i Bornedodeligheden ved at efter-
spore og paavise Aarsagerne til, at ikke alt er, som
man kunde onske det.
Naar Sporgsmaalet om Statistiken over Borne-
dodeligheden var sat paa Dagsordenen for Modet i
Helsingfors i Aar, var en af Grundene den, at af
de fem nordiske Lande har de to (Danmark og
Finland) betydelig hojere Dodelighed i forste Leve-
aar end de tre andre (Island, Norge og Sverige).
Som for nævnt ligger Bornedodeligheden i Danmark
lidt over 8 Procent, og det samme er Tilfældet i
Finland; i de tre andre Lande er det tilsvarende
Tal 5 á 6.
Man behover nu ikke at være nogen meget dreven
Statistiker for at kunne se, at Forskellen kunde
bero paa en Slags »0jenforblændelse», for Eks. paa
en forskellig Repræsentation i de forskellige Lande
af Bybefolkning og Landbefolkning og af Born
fodte i og udenfor Ægteskab. En detaljeret Under-
sogelse har imidlertid vist, at saadam »0jenfor-
blændelse» ikke foreligger; Forskellen mellem de to
Grupper af Lande er reel nok. Forskellen er heller
ikke »tilfældig», hvad man kan se deraf, at Tallene
for de enkelte Lande gennem en lang Aarrække
viser ensartede Bevægelser; for et kvart Aarhundrede
siden var Bornedodeligheden i alle de nordiske Lande
betydeligt storre end nu, men Afstanden mellem
Tallene har til enhver Tid været omtrent den samme.
Her foreligger altsaa en virkelig karakteristisk
Forskel, hvis Aarsag eller Aarsager det maa være
af stor Betydning at faa opklaret. Ad hvilke Veje
og med hvilke Midler denne Opgave kan tænkes
lost, kan jeg ikke komme ind paa her; de, hvem
denne Side af Sagen maatte interessere, vil have
Udbytte af at læse den lille Afhandling »Om Borne-
dodeligheden i de nordiske Lande» af Kontorchef,
Lektor H. Cl. Nybolle, (Socialt Tidsskrift, 1930,
S. 397 ff. ogsaa trykt i Nordisk hygienisk Tidsskrift,
1931, Hæfte 3—4). Derimod skal jeg i det folgende
fremdrage et Par Ting, som har Interesse, naar
Spædbarnsdodeligheden ses fra et mere almindeligt
Synspunkt.
Ved de Beregninger, der er foretaget angaaende
Folkemængdens Storrelse, og dens sandsynlige
Forogelse eller Formindskelse i Fremtiden, er mán
i Almindelighed gaaet ud fra, at den nu herskende
Dodelighed i de forskellige Aldersklasser vil ved-
blive at være gældende i kommende Tider. Det
er naturligvis en ganske vilkaarlig Forudsætning,
og det ligger snublende nær at sporge, om den Fare
for Standsning i Befolkningstilvæksten, der skyldes
de lave Fodselstal, ikke overdrives noget, naar man
saaledes undlader at regne med en fortsat Nedgang
i Dodeligheden, og da særlig i Spædbarnsdodelig-
heden for de Landes Vedkommende, der — som
Danmark og Finland — ikke er blandt de forreste
paa dette Punkt.
Svaret herpaa kan gives gennem folgende Be-
tragtning, som jeg har bestræbt mig for at forme
saaledes, at den kan folges ogsaa af Læsere uden
Indsigt i statistisk Teknik.
En Befolknings Evne til at foroges, beror jo paa
de to Ting: Antallet af Kvinder i fodedygtig Alder,
og det Antal Born disse Kvinder gennemsnitlig
vil bringe till Verden. Det er nu klart, at Betingelsen
for, at et Lands Befolkning i det lange Lob skal
kunne holde sig paa samme Tal, er den at et vist Antal
levendefodte Pigeborn — lad os sige 1000 — inden
de dor, foder lige saa mange vordende Modre,
altsaa 1000. Hvis der bliver Overskud, vil Folke-
tallet vokse; bliver der færre end 1000, maa det