Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 134

Sludentiiv i de norduka Lánderna
seseksamen ved et sádant institut og pátaget sig ud-
giften til lonninger og drift af det.
Tilbage stár nu kun at opná ret til at afholde
skoleembedseksamen i Aarhus, hvorom der for tiden
forhandles; og universitetstanken vil da være rea-
liseret.
Men er der ogsá studenter til alt dette, vil man
sporge. Naturligvis, selv om pionerer altid er fá.
Kobenhavns universitet begyndte med 79/Aarhus
med een mindre, og i ár er man oppe pá et antal
af ca. 130, et tilfredsstillende tal sá længe man
endnu kun har eet fakultet og endnu ikke har ret
til at afholde embedseksamen.
Om hvad der uden for universitetet er gjort og
gores for disse studenter, skal de folgende linier
bringe nogle oplysninger.
Ganske samtidig med at universitetsundervis-
ningen begyndte, oprettede universitetetsamvirket
et studenterkollegium (Marselisborg studentergárd)
med bolig for en professor som efor og for 27 stu-
denter, der ikke har deres hjem i Aarhus. De fár
her bolig — beliggende tæt uden for byen ved skov
og strand — og fuld forplejning for en betaling af
450 kr. árlig.
Her er selvfolgelig altid fuldt optaget. Og her
udfolder der sig et kollegieliv i art og tone som pá
alle andre kollegier. Alumnerne foler sig naturligt
som en kammeratlig enhed, i studenternes kreds
kaldet «gárden» i modsætning til «byen», partidan-
nelser, som dog naturligvis er uden reel betydning.
Men ogsá et fælles samlingssted for alle byens
studenter var man straks betænkt pá at skabe, altsá
en studenterforening.
Med vanlig energi blev sagen grebet an, da tanken
forst var undfanget. Den opstod sá at sige spon-
tant rundt om hos forskellige af byens ældre og
yngre akademikere, men fik forst fast form, da lands-
retssagforer Carl Holst-Knudsen, byrádsmedlem
og universitetsbestyrelsens sekretær, indbod en
mindre kreds af interesserede til et konstituerende
mode d. 30. juni 1928, altsá kun to máneder for
undervisningen skulde tage sin begyndelse.
Medens nogle holdt for, at en sádan forening
burde gro frem af sig selv fra studenternes egen
kreds, og det sáledes ikke havde nogen hast med
tanken, holdt et absolut flertal pá, at en forening
burde stá fiks og færdig til at modtage studenterne.
Og denne tanke sejrede, trods der pá dette tids-
punkt endnu ikke var indskrevet mere end een stu-
dent, og universitetslærerne endnu ikke var valgt.
Pá modet nedsattes forskellige udvalg, og til for-
mand for «forretningsudvalget» valgtes bankdirek-
tor, cand. jur. Niels Jensen, i hvis energiske hæn-
der sagen derefter fortrinsvis kom til at hvile.
Efter adskillige diskussioner i komiteen om love
og fremgangsmáden ved foreningens start enedes
man om at sammenkalde til et offentligt akade-
mikermode d. 21. juli 1928, ved hvilket den fore-
lobige komite fremsatte forslag til love og til be-
styrelse (seniorat).
Der var modt op mod 300 ældre og yngre aka-
demikere, som alle gav tanken deres tilslutning, og
samme aften stiftedes foreningen under navn af:
Studenterforeningen i Aarhus. Til ledende senior
valgtes politimester Hoegh-Guldberg, bistaaet af to
yngre akademikere, og som formand for okonomi-
udvalget valgtes bankdirektoren. Samtidig beslut-
tedes det at lade de unge noget ind i semestret selv
vælge to «ungseniorer» som deres repræsentanter i
senioratet.
Lokaler fandt man i byens «Koncertpalæ», hvor
der var en festsal af passende storrelse, og hvor 3
værelser pá 2. sal fandtes egnede til foreningens dag-
lige lokaler. Ðisse lejedes og indrettedes til en spise-
stue (knyttet til et pensionat i bygningen — nu
til en restaurant), en avis- og spillestue, samt en
læsestue. Udgifterne til moblering og udstyrelse
af værelserne dækkedes ved frivillige bidrag.
Sáledes stod da alt — undervisning, kollegium,
forening — parat til at modtage studenterne. Og
lordagen d. 15. septbr. 1928 holdtes det forste rus-
gilde med rigsadvokaten Aug. Goll som Rustaler.
I tre ár har nu denne forening bestáet. I de forste
ár kneb det jo nok lidt for de unge at gore sig gæl-
dende — 75 af foreningens samlede antal pá op
mod 400!
*34