Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 182

BornedodeLiqheden i de nordi<)ke Lande
BÐrnededeligheden i de nordiske Lande
Af Departementschef Adolph Jensen
Hvert andet eller tredje Aar samles Statistikere
fra de nordiske Lande for at drofte faglige
Sporgsmaal af fælles Interesse. Selv om
Forhandlingerne paa disse Moder overvejende drejer
sig om Metodesporgsmaal og andre tekniske Pro-
blemer, som ikke kan paaregne Interesse udenfor
en snæver Kreds af Fagfolk, har Forhandlings-
emnerne dog ofte en Side, der vender udad mod
Almenheden. Dette gælder saaledes utvivlsomt
det Emne, der fra dansk Side blev forelagt paa
Modet i Helsingfors i Aar, nemlig Statistiken over
Hornedodeligheden; og det saa meget mere, som
Emnet for Tiden kan siges at have en speciel nordisk
Aktualitet.
Hver Dag vi lever, indskærpes det os, at Livet
er farligt. Vi ved ogsaa, at Risikoen for at do er
hojst forskellig i de forskellige Aldre, og herved
tænkes der jo især paa, at Dodsrisikoen er storrefor
de gamle end for de yngre. Naar undtages den
egentlige Oldingealder, er der imidlertid ingen
Periode i Menneskelivet, som er saa farlig som det
forste Leveaar, det man i Almindelighed betegner
som Spædbarnsalderen. Og indenfor det forste
Leveaar er Dodsrisikoen endda hojst ulige fordelt,
aftagende med Tidsafstanden fra Fodslen; i det
forste Dogn er Risikoen for at do omtrent 20 Gange
saa stor som i Alderen 90 Aar. Alt i alt er Dode-
ligheden i forste Leveaar af samme Storrelse som
Dodeligheden blandt Folk i Alderen omkring
75 Aar-
Jeg skal bestræbe mig for ikke at' trætte Læserne
med for mange Tal, men nogle faa bliver jeg nodt
til at nævne, og til forelobig Orientering skal jeg
da anfore, at i Danmark ligger Spædbarnsdodelig-
heden for Tiden ved omkring 8 Procent, eller lidt
derover, det vil sige, at for hver 100 Born, der fodes
levende til Verden, dor de 8 inden Udlobet af det
forste Leveaar.
Er denne Spædbarnsdodelighed nu hoj eller lav?
Svaret beror paa, hvilket Synspunkt man anlægger.
Hvis vi kaster Blikket tilbage i Tiden, vil vi finde
en Bornedodelighed, som langt overgaar den nu-
værende. For 100 Aar siden var Dodeligheden
blandt Born under 1 Aar henimod dobbelt saa hoj
som nu, hvortil kommer, at Dodfodsler var langt
hyppigere end i vore Dage. Gaar vi længere til-
bage i Tiden, svigter den officielle Statistik paa
dette Punkt, men adskilligt tyder paa, at Bornedode-
ligheden i tidligere Aarhundreder har haft en Stor-
relse, som, naar den maales med Nutidsforhold,
maa betegnes som rent ud forfærdende. Dr. Gustav
Bang fandt saaledes ved Studiet af danske Kirke-
boger fra det 17 Aarhundrede, at over en Femtedel
af de Born, der fodtes i Ægteskab, ikke naaede at
blive 1 Aar gamle; for de uægtefodte har Dodelig-
heden sikkert været endnu storre, men Dr. Bang
kan ikke her give et blot nogenlunde sikkert Tal,
fordi i hine Tider »den ugifte Moder ofte vandrede
afsted nogle faa Uger efter Fodslen, og dermed er
Barnet ude af Iagttagelseskredsen».
Hvis vi, i Stedet for at se tilbage i Tiden, undcr-
soger Tallene for Nutidens Spædbarnsdodelighed i
forskellige Lande, finder vi et meget broget Billede.
Der findes Lande, hvor Bornedodeligheden nutildags
er lige saa hoj eller hojere end i Danmark for 2—300
Aar siden; det er fortrinsvis Lande med hoj
Fodselshyppighed og et lavere almindeligt Kultur-
niveau end det nord- og mellem-europæiske. Paa
den anden Side findes der Lande, hvor Borncdode-
ligheden figurerer med lavere Tal end i Danmark,