Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 184

Nordens Kalender - 01.06.1932, Blaðsíða 184
€ BornedodeLigheden i de nord'uke Lande nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i hver Alder indenfor den fodedygtige Periode (15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions- tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt, da Folketallet bliver aftagende. Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes, for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000? Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds- procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns- dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting, som ikke kan lades ude af Betragtning. Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke- bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig- heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over- gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket som en Udrensning, der kun lod de kraftigere, mere modstandsdygtige Individer tilbage.» Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed, ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land, nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen- gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30 Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre Lande. Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig- hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig- heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be- folkning atter er mindre end i den danske. Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi- vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode- ligheden i de folgende Aldersperioder. For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000 nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935 (Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen- holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen 864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og 857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske Drengeborn, nemlig 837. Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde svække Interessen for at formindske Spædbarns- dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge. Men Statistiken, som alene giver sig af med at tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods- tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode- ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa kobes paa Bekostning af den almindelige Leve- dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene. 184
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116
Blaðsíða 117
Blaðsíða 118
Blaðsíða 119
Blaðsíða 120
Blaðsíða 121
Blaðsíða 122
Blaðsíða 123
Blaðsíða 124
Blaðsíða 125
Blaðsíða 126
Blaðsíða 127
Blaðsíða 128
Blaðsíða 129
Blaðsíða 130
Blaðsíða 131
Blaðsíða 132
Blaðsíða 133
Blaðsíða 134
Blaðsíða 135
Blaðsíða 136
Blaðsíða 137
Blaðsíða 138
Blaðsíða 139
Blaðsíða 140
Blaðsíða 141
Blaðsíða 142
Blaðsíða 143
Blaðsíða 144
Blaðsíða 145
Blaðsíða 146
Blaðsíða 147
Blaðsíða 148
Blaðsíða 149
Blaðsíða 150
Blaðsíða 151
Blaðsíða 152
Blaðsíða 153
Blaðsíða 154
Blaðsíða 155
Blaðsíða 156
Blaðsíða 157
Blaðsíða 158
Blaðsíða 159
Blaðsíða 160
Blaðsíða 161
Blaðsíða 162
Blaðsíða 163
Blaðsíða 164
Blaðsíða 165
Blaðsíða 166
Blaðsíða 167
Blaðsíða 168
Blaðsíða 169
Blaðsíða 170
Blaðsíða 171
Blaðsíða 172
Blaðsíða 173
Blaðsíða 174
Blaðsíða 175
Blaðsíða 176
Blaðsíða 177
Blaðsíða 178
Blaðsíða 179
Blaðsíða 180
Blaðsíða 181
Blaðsíða 182
Blaðsíða 183
Blaðsíða 184
Blaðsíða 185
Blaðsíða 186
Blaðsíða 187
Blaðsíða 188
Blaðsíða 189
Blaðsíða 190
Blaðsíða 191
Blaðsíða 192
Blaðsíða 193
Blaðsíða 194
Blaðsíða 195
Blaðsíða 196
Blaðsíða 197
Blaðsíða 198
Blaðsíða 199
Blaðsíða 200
Blaðsíða 201
Blaðsíða 202
Blaðsíða 203
Blaðsíða 204
Blaðsíða 205
Blaðsíða 206
Blaðsíða 207
Blaðsíða 208
Blaðsíða 209
Blaðsíða 210

x

Nordens Kalender

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.