Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 184

€
BornedodeLigheden i de nord'uke Lande
nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har
til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt
Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i
hver Alder indenfor den fodedygtige Periode
(15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions-
tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger
omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig
i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt,
da Folketallet bliver aftagende.
Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke
Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at
reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan
mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor
meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i
forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes,
for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000?
Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds-
procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf
folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns-
dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker
Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig
til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i
Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting,
som ikke kan lades ude af Betragtning.
Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke-
bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig-
heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born
i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den
ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die
Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede
mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over-
gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler
Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel
er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde
da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke
Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket
som en Udrensning, der kun lod de kraftigere,
mere modstandsdygtige Individer tilbage.»
Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke
til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt
kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske
Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran
nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed,
ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land,
nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born
under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen-
gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig
hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30
Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre
Lande.
Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende
ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig-
hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende
samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig-
heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj
som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er
Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges
Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars
Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be-
folkning atter er mindre end i den danske.
Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi-
vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste
Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode-
ligheden i de folgende Aldersperioder.
For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000
nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og
se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to
Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske
Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935
(Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen-
holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen
864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og
857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige
mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske
Drengeborn, nemlig 837.
Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde
svække Interessen for at formindske Spædbarns-
dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk
og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge.
Men Statistiken, som alene giver sig af med at
tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den
Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen
river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det
kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods-
tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da
ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode-
ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk
set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa
kobes paa Bekostning af den almindelige Leve-
dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene.
184