Nordens Kalender

Ataaseq assigiiaat ilaat

Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 184

Nordens Kalender - 01.06.1932, Qupperneq 184
€ BornedodeLigheden i de nord'uke Lande nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i hver Alder indenfor den fodedygtige Periode (15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions- tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt, da Folketallet bliver aftagende. Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes, for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000? Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds- procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns- dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting, som ikke kan lades ude af Betragtning. Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke- bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig- heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over- gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket som en Udrensning, der kun lod de kraftigere, mere modstandsdygtige Individer tilbage.» Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed, ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land, nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen- gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30 Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre Lande. Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig- hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig- heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be- folkning atter er mindre end i den danske. Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi- vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode- ligheden i de folgende Aldersperioder. For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000 nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935 (Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen- holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen 864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og 857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske Drengeborn, nemlig 837. Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde svække Interessen for at formindske Spædbarns- dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge. Men Statistiken, som alene giver sig af med at tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods- tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode- ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa kobes paa Bekostning af den almindelige Leve- dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene. 184
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210

x

Nordens Kalender

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.