Nordens Kalender - 01.06.1932, Side 184

Nordens Kalender - 01.06.1932, Side 184
€ BornedodeLigheden i de nord'uke Lande nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i hver Alder indenfor den fodedygtige Periode (15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions- tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt, da Folketallet bliver aftagende. Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes, for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000? Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds- procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns- dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting, som ikke kan lades ude af Betragtning. Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke- bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig- heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over- gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket som en Udrensning, der kun lod de kraftigere, mere modstandsdygtige Individer tilbage.» Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed, ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land, nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen- gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30 Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre Lande. Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig- hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig- heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be- folkning atter er mindre end i den danske. Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi- vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode- ligheden i de folgende Aldersperioder. For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000 nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935 (Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen- holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen 864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og 857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske Drengeborn, nemlig 837. Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde svække Interessen for at formindske Spædbarns- dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge. Men Statistiken, som alene giver sig af med at tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods- tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode- ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa kobes paa Bekostning af den almindelige Leve- dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene. 184
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210

x

Nordens Kalender

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.