Nordens Kalender - 01.06.1932, Page 184

Nordens Kalender - 01.06.1932, Page 184
€ BornedodeLigheden i de nord'uke Lande nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i hver Alder indenfor den fodedygtige Periode (15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions- tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt, da Folketallet bliver aftagende. Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes, for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000? Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds- procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns- dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting, som ikke kan lades ude af Betragtning. Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke- bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig- heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over- gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket som en Udrensning, der kun lod de kraftigere, mere modstandsdygtige Individer tilbage.» Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed, ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land, nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen- gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30 Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre Lande. Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig- hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig- heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be- folkning atter er mindre end i den danske. Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi- vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode- ligheden i de folgende Aldersperioder. For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000 nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935 (Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen- holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen 864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og 857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske Drengeborn, nemlig 837. Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde svække Interessen for at formindske Spædbarns- dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge. Men Statistiken, som alene giver sig af med at tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods- tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode- ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa kobes paa Bekostning af den almindelige Leve- dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene. 184
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112
Page 113
Page 114
Page 115
Page 116
Page 117
Page 118
Page 119
Page 120
Page 121
Page 122
Page 123
Page 124
Page 125
Page 126
Page 127
Page 128
Page 129
Page 130
Page 131
Page 132
Page 133
Page 134
Page 135
Page 136
Page 137
Page 138
Page 139
Page 140
Page 141
Page 142
Page 143
Page 144
Page 145
Page 146
Page 147
Page 148
Page 149
Page 150
Page 151
Page 152
Page 153
Page 154
Page 155
Page 156
Page 157
Page 158
Page 159
Page 160
Page 161
Page 162
Page 163
Page 164
Page 165
Page 166
Page 167
Page 168
Page 169
Page 170
Page 171
Page 172
Page 173
Page 174
Page 175
Page 176
Page 177
Page 178
Page 179
Page 180
Page 181
Page 182
Page 183
Page 184
Page 185
Page 186
Page 187
Page 188
Page 189
Page 190
Page 191
Page 192
Page 193
Page 194
Page 195
Page 196
Page 197
Page 198
Page 199
Page 200
Page 201
Page 202
Page 203
Page 204
Page 205
Page 206
Page 207
Page 208
Page 209
Page 210

x

Nordens Kalender

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.