Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 184

Nordens Kalender - 01.06.1932, Síða 184
€ BornedodeLigheden i de nord'uke Lande nadvendigvis aftage. Med det Kendskab vi har til Kvindernes nuværende Dndelighed i hvert enkelt Aldersaar og til deres nuværende »Frugtbarhed» i hver Alder indenfor den fodedygtige Periode (15—50 Aar), kan vi beregne, at »Reproduktions- tallet» for Danmark ikke naar op til 1000; det ligger omkring 960, og hvis Forholdene ikke ændrer sig i Fremtiden, vil der altsaa indtræde et Tidspunkt, da Folketallet bliver aftagende. Nu er Sporgsmaalet: hvorledes vilde det paavirke Resultatet af Regnestykket, hvis det lykkedes at reducere Spædbarnsdodeligheden? Eller vi kan mere bestemt stille Sporgsmaalet saaledes: Hvor meget skulde Dodeligheden blandt Pigeborn i forste Leveaar, som nu er 7,2 Procent formindskes, for at Reproduktionstallet 960 kunde stige til 1000? Svaret er, at dette vilde opnaas ved en Dodeligheds- procent af 3,6 altsaa netop ved Halvering. Heraf folger, at en Reduktion af den danske Spædbarns- dodelighed til samme lave Niveau, som udmærker Norge og Sverige, ikke vilde være tilstrækkelig til at afvende den truende Fare for Tilbagegang i Folketallet. Men hertil kommer saa en anden Ting, som ikke kan lades ude af Betragtning. Gustav Bang opstiller i sine foran omtalte »Kirke- bogsstudier» en Sammenligning mellem Dodelig- heden i det 17. Aarhundrede og i Nutiden for Born i forskellige Aldersklasser. Han viser her, at i den ganske spæde Alder, for Udgangen af den 3die Maaned, var Dodstallene i det 17. Aarhundrede mere end dobbelt saa lioje som i Tiden ved Over- gangen til vort Aarhundrede, men derpaa daler Afvigelsen, og i det forste Aldersaars sidste Halvdel er Forskellen kun omtrent en Fjerdedel. »Man kunde da tænke sig», siger Gustav Bang, »at den stærke Dodelighed i de allerforste Maaneder har virket som en Udrensning, der kun lod de kraftigere, mere modstandsdygtige Individer tilbage.» Det er værd at lægge Mærke til, at et Sidestykke til det af Gustav Bang paapegede og vistnok rigtigt kommenterede Fænomen kan paavises i de nordiske Landes Dodelighedsstatistik i Nutiden. Som foran nævnt, har Norge en lav Spædbarnsdodelighed, ja saa vidt det kan ses er der kun eet Land, nemlig Ny Zeeland, hvor Dodeligheden for Born under 1 Aar stiller sig gunstigere, men til Gen- gæld er Ynglingedodeligheden i Norge usædvanlig hoj, for Aldersklasserne fra 10 til op imod 30 Aar gennemgaaende hojere end i de fleste andre Lande. Det her berorte Forhold illustreres ogsaa slaaende ved en Analyse af de senest beregnede Dodelig- hedstabeller for Danmark og Sverige, dækkende samme Periode (1921—25). I Sverige er Dodelig- heden i forste Leveaar kun syv Tiendedele saa hoj som i Danmark. Men allerede i andet Leveaar er Dodsrisikoen storre end i Danmark, og Sveriges Overdodelighed vedvarer lige op til 40—50 Aars Alderen, hvorefter Dodsrisikoen i den svenske Be- folkning atter er mindre end i den danske. Disse Erfaringer tyder paa, at de svagelige Indi- vider, hvis Liv det lykkes at bevare i det forste Leveaar, i nogen Grad kommer til at belaste Dode- ligheden i de folgende Aldersperioder. For at illustrere dette Forhold vil vi folge 1000 nyfodte Drengeborn i Danmark og i Sverige, og se hvorledes Doden efterhaanden udtynder de to Kuld. Efter det forste Aar er der af de 1000 danske Drenge kun 906 i Live, men af de svenske 935 (Forskel 29). I 10 Aars Alderen lever endnu hen- holdsvis 880 og 903 (Forskel 23), i 20 Aars Alderen 864 og 879 (Forskel 15), i 25 Aars Alderen 850 og 857 (Forskel 7), og i 30 Aars Alderen er der lige mange i Live af de 1000 danske og de 1000 svenske Drengeborn, nemlig 837. Hermed skal ikke være antydet noget, som kunde svække Interessen for at formindske Spædbarns- dodeligheden; Bestræbelserne herfor har et etisk og kulturelt Formaal, som ikke skal stilles i Skygge. Men Statistiken, som alene giver sig af med at tælle, maale og veje, kan ikke lukke 0jet for den Kendsgerning, at hver Gang Lægen eller Hygiejnen river et Menneske ud af Dodens Arme, betyder det kun en kortere eller længere Udsættelse af Dods- tidspunktet. De foreliggende Erfaringer tyder da ogsaa i hoj Grad paa, at en Formindskelse af Dode- ligheden blandt spæde Born — befolkningspolitisk set — vil være af ringe Betydning, fordi den maa kobes paa Bekostning af den almindelige Leve- dygtighed i Barne- og Ungdomsaarene. 184
Síða 1
Síða 2
Síða 3
Síða 4
Síða 5
Síða 6
Síða 7
Síða 8
Síða 9
Síða 10
Síða 11
Síða 12
Síða 13
Síða 14
Síða 15
Síða 16
Síða 17
Síða 18
Síða 19
Síða 20
Síða 21
Síða 22
Síða 23
Síða 24
Síða 25
Síða 26
Síða 27
Síða 28
Síða 29
Síða 30
Síða 31
Síða 32
Síða 33
Síða 34
Síða 35
Síða 36
Síða 37
Síða 38
Síða 39
Síða 40
Síða 41
Síða 42
Síða 43
Síða 44
Síða 45
Síða 46
Síða 47
Síða 48
Síða 49
Síða 50
Síða 51
Síða 52
Síða 53
Síða 54
Síða 55
Síða 56
Síða 57
Síða 58
Síða 59
Síða 60
Síða 61
Síða 62
Síða 63
Síða 64
Síða 65
Síða 66
Síða 67
Síða 68
Síða 69
Síða 70
Síða 71
Síða 72
Síða 73
Síða 74
Síða 75
Síða 76
Síða 77
Síða 78
Síða 79
Síða 80
Síða 81
Síða 82
Síða 83
Síða 84
Síða 85
Síða 86
Síða 87
Síða 88
Síða 89
Síða 90
Síða 91
Síða 92
Síða 93
Síða 94
Síða 95
Síða 96
Síða 97
Síða 98
Síða 99
Síða 100
Síða 101
Síða 102
Síða 103
Síða 104
Síða 105
Síða 106
Síða 107
Síða 108
Síða 109
Síða 110
Síða 111
Síða 112
Síða 113
Síða 114
Síða 115
Síða 116
Síða 117
Síða 118
Síða 119
Síða 120
Síða 121
Síða 122
Síða 123
Síða 124
Síða 125
Síða 126
Síða 127
Síða 128
Síða 129
Síða 130
Síða 131
Síða 132
Síða 133
Síða 134
Síða 135
Síða 136
Síða 137
Síða 138
Síða 139
Síða 140
Síða 141
Síða 142
Síða 143
Síða 144
Síða 145
Síða 146
Síða 147
Síða 148
Síða 149
Síða 150
Síða 151
Síða 152
Síða 153
Síða 154
Síða 155
Síða 156
Síða 157
Síða 158
Síða 159
Síða 160
Síða 161
Síða 162
Síða 163
Síða 164
Síða 165
Síða 166
Síða 167
Síða 168
Síða 169
Síða 170
Síða 171
Síða 172
Síða 173
Síða 174
Síða 175
Síða 176
Síða 177
Síða 178
Síða 179
Síða 180
Síða 181
Síða 182
Síða 183
Síða 184
Síða 185
Síða 186
Síða 187
Síða 188
Síða 189
Síða 190
Síða 191
Síða 192
Síða 193
Síða 194
Síða 195
Síða 196
Síða 197
Síða 198
Síða 199
Síða 200
Síða 201
Síða 202
Síða 203
Síða 204
Síða 205
Síða 206
Síða 207
Síða 208
Síða 209
Síða 210

x

Nordens Kalender

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.