Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 10

Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 10
26 ÚR VAL í Vesturindíur og fer eftir það í gegnum Mexíkóflóa. Þaðan þreng- ir það sér gegnum hið þrönga Flór- idasund, milli Floridaskaga og Kúbu. Þar hefur straumurinn mikinn hraða. Yfirborðsvatnið í miðjum straumnum fer þar með 6—7 km hraða á klst. Slíkur straumhraði er skipum, sem sigla á móti hon- um, til mikils trafala, einkum var þó svo á tímum seglskipanna. Og það var einmitt af þeim sökum, sem Golfstraumurinn var uppgötv- aður forðum, þegar skömmu eftir fund Ameríku. Það var 1513, að þrjú spænsk skip komu frá Porto Rico í vesturindíska eyjaklasan- um. Þau höfðu fundið Flórida, en þegar þau sigldu suður með Flór- idaströnd aftur, varð fyrir þeim svo sterkur straumur, að þau stóðu kyrr þrátt fyrir góðan byr. Ekki leið heldur á löngu, unz Spánverjar tóku að nota sér vitn- eskju sína um Golfstrauminn. Þeg- ar þeir voru á heimleið frá hinum nýja heimi, létu þeir Golfstraum- inn bera skip sín langt norður á bóginn, áður en þeir sveigðu aust- ur eftir, og spöruðu sér þannig marga dægra barning. Þar sem Golfstraumurinn kemur út um Flóridasund er hann kall- aður Flóridastraumur. Hann sam- einast svo Antillerstraumnum, sem er í rauninni aðeins grein af þeim vatnsflaumi, sem fer vestur með miðbaug, en aldrei kemst vestur fyrir hinar vesturindlsku eyjar. Þaðan heldur hann áfram norð- vestur eftir, með fram strönd Bandaríkjanna og tekur við nokkru vatni úr Saragossahafi, hringiðu- sveeði úti á hafinu. Ekki liggur hann þó upp við ströndina, heldur er þar belti af svalari sæ komn- um að norðan. Skilin milli straum- svæðanna geta verið skörp og hafa löngum verið kölluð „hinn kaldi múr“. Og svo skörp geta skilin orðið, að eitt sinn var sjáv- arhitinn við yfirborð mældur af amerísku strandgæzluskipi, og var hann 1 stig á C við stefnið, en 13 stig á C við skutinn. Skipið var 80 metra langt. Slíkt heyrir þó til undantekninga. Venjulegast breyt- ist hitinn um 10 gráður á 10—15 km svæði. Við grunnin út af Nýfundna- landi sveigir Golfstraumurinn til austurs út á opið Atlantshaf. Kvísl fer til Azoreyja og heldur þaðan suður á bóginn inn í miðbaugs- strauminn, svo að hringförinni er þar með lokið. En meginkvisl Golf- straumsins heldur áfram austur að ströndum írlands og Skotlands. Þar hafa menn fundið sjórekin ald- ini af suðrænum tegundum, er straumar hlutu að hafa skolað þar á íand. í Færeyjum var rekaviður er Golfstraumurinn bar með sér, fyrrum drjúgur nýtjaviður fyrir eyjaskeggja, og á suður- og vest- urströnd íslands þekktist sams
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.