Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 37

Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 37
STONEHENGE 53 reistar smám saman upp með vog- aistöngum, en trépailar byggðir undir þær jafnóðum. Loks hafa um það bil 200 menn reist þær alveg við með því að toga í ólar úr nautsleðri, sem festar voru um efri endann, meðan aðrir slógu litla steina undir þær til að halda þeim í jafnvægi, þangað til búið var að púkka vandlega í holurnar. Meðan á þessu stóð, höfðu aðrir steinhöggvarar mótað hina fín- gerðu boga hellnanna, sem lagðar voru ofan á, en hver þeirra er 3,25 m á lengd, 1 m á breidd og 0,75 m á þykkt. Þær eru felldar hver við aðra til endanna með eins konar geirneglingu. Þegar lokið var víð að högva þær til, var þeirn lyft upp með vogarstöngum nokkra þumlunga í einu og jafn- óðum skotið trépöllum undir, en þegar nógu hátt var komið, var þeim rennt til hliðar og látnar síga niður á sinn rétta stað á súl- unum, svo að þær mynduðu urn síðir lokaðan hring. Meira en 20 af hinum fornhelgu blágrýtissúlum vcru nú vandlega höggnar til og fágaðar og reistar í egglaga hring. Bersýnilega hefur verið ætlunin að gera með hinum 60 tvöfaldan ytri hring, því að grafnar voru fyr- ir þær 59 holur. Eftir þetta stöðvaðist verkið í Stonehenge um alllangan tima, og er mönnum ekki kunnugt, hvað hefur valdið því. Þegar það var tekið upp aftur, voru allir blágrýt- issteinarnir reistir, á beim stöðum, sem þeir nú eru: í hring fyrir inn- an sandsteinssúlurnar og í skeifu. fyrir innan nokkrar sandsteinssúl • ur, sem tengdar eru saman tvær og tvær. Inni í þessum skeifumyndun- um er 5 m há sandsteinshella, sem e. t.v. hefur verið altari. Stone- henge var loksins lokiö um 1400 f. Kr. Snillingurinn sem stjórnaði fram- kvæmdum í Stonehenge, hefur ekki verið neinn viðvaningur. — Hann hefur fylgt grísku entasis reglur.ni og haft súlurnar dálítið gildari um miðjuna, því að annars hífðu þær sýnzt vera grennstar þar. Hann hafði hellurnar einnig dálítið breiðari um miðjuna, svo að þær skyldu sýnast beinar neð- an af jöröinni. Hann notaði eins konar geirneglingu til að festa þær saman, eins og húsameistararnir í Mykene gerðu. Fornleifafræðingar höfðu því Iengi álitið, að fram- kvæmdum í Stonehenge hlyti að hafa verið stjórnað af rnanni frá Grikklandi, sem hefði þekkt til lögmála í húsagerðarlist, sem fram að þessu hafði ekki verið beitt annars staðar í Evrópu. Áður en hinir forsögulegu staðfest á áhrifamikinn hátt. Á einni af lóðréttu súlunum fann prófessor Atkinson mynd af skeft- um rýtingi af gerð, sem aðeins var búin til i Mykene og aðeins á
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.